VestreKirkegaard_1870-1920

14

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

ninger, og Regeringen har formodentlig været forberedt paa, at og- saa denne vilde blive overtraadt. Den viste sig i hvert Fald særdeles langmodig mod Overtræderne og ikke uvillig til at slaa af paa de strenge Fordringer. Allerede faa Maaneder efter Forordningens Ud­ stedelse maa Politimester Klavs Rasch indberette adskillige Brud paa den, og særlig dette, at Bestemmelsen om E g e k i s t e r ej bliver over­ holdt. Der er adskillige, skriver han, som hverken er i Rangen eller af Adel og »aldeles ingen Frihed eller Rettighed haver til Egekister for deres døde Legems Betjening, mere end som det ringeste Tjene­ stebud eller Baadsmand udi saa Maader haver«, og som alligevel be­ nytter saadanne Kister. Kongen resolverer da, at de, som allerede har deres Egekister færdige, maa beholde dem, og endvidere tillades det alle, som begraves i Kirkerne eller Urtegaardene, at bruge Ege­ kister. —Det var det første Tilbagetog fra Forordningens strenge Be­ stemmelser, og det kom allerede d. 3. April 1683. Bryderierne med disse Egetræskister er i det hele karakteristiske for Regeringens Vankelmodighed, for dens Lyst til Indgreb paa alle Omraader og for dens Svaghed, naar den mødte Modstand. I 1717 udgik en særlig Forordning om Egekister. Den skulde tjene et d ob ­ belt Formaal, dels hemme den »unyttige Overdaadighed, som endog udi disse besværlige Tider gaar i Svang blandt Vores kære og tro Undersaatter«, dels give dem, som kunde taale større Udgifter, Lejlig­ hed til »noget til det gemene Bedste at kontribuere«. Forordningen opfyldte det første Formaal ved i § 1 kategorisk at forbyde al Brug af Egekister. Derpaa tillader den i § 2 enhver, som ønsker det, at be­ nytte Egekister imod derfor at betale 2 eller 4 Rdlr. efter sin Stand. I København skulde i den Anledning alle Ligkistesnedkere opkaldes paa Raadstuen og tages i Ed, at de herefter ingen Egekister udleverer til nogensomhelst, før der er forevist Kvittering for, at Afgiften er betalt.1) I 1737 vendte man dog tilbage til den gamle Bestemmelse fra 1682, at Egekister kun maatte bruges af dem, der havde murede Grave, og i 1807 blev endelig Brugen af Egekister fuldstændig forbudt. Ogsaa paa omtrent alle andre Punkter blev Forordningen af 1682 ignoreret. I 1705 indberettede Politimester Ole Rømer til Kongen, at der ved Johan Sylings Begravelse var begaaet flere Lovovertrædelser til et samlet Bødebeløb af 230 Rdlr. Liget havde staaet ubegravet 9 Dage over Tiden, og Kisten var betrukket med Bay. Politimesteren afventer nærmere Ordre, om han skal inddrive disse Bøder eller ej, men erindrer samtidig om, »at alle Begravelses-Forordningens Bøder ere temmelig store, og at de næppe nogen Tid ere betalte«. En Del er bleven eftergivne, og en Del har »for visse Vanskeligheders Skyld