VestreKirkegaard_1870-1920

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

16

til deres afdøde Moder og af Hengivenhed for hende anbragt lidt Bog- guld til nogle Skillings Værdi hist og her paa Kisten. Denne Forseelse takseredes efter Forordningen af 1682 til 70 Bdlr. Og saaledes videre. o o Men under al denne smaalige Forfølgelse mærker man samtidig Re­ geringens Svaghed eller dens gode Hjerte. Thi i næsten alle de her nævnte Tilfælde blev Bøden enten nedsat eller helt eftergivet, —under­ tiden dog med en Tilføjelse om, at en Dusør skal betales Angiverne til Opmuntring! Enevælden kunde med al sin Magtudfoldelse ikke bryde de ned­ arvede Sædvaner. Selv de store Traktementer, som Regeringen havde kæmpet imod i tiere Hundrede Aar, lykkedes det ikke at faa afskaffet, før Tidsudviklingen selv gjorde Ende derpaa. Man har ganske aaben- lyst sat sig ud over Regeringens Paabud. Det hedder i »Københavns Skilderi« 1803, at det stadig er Mode at traktere Følget ved Begravel­ ser, og undertiden foregaar dette Traktement endog hos Rau i det nuværende Hotel d ’Angleterre. Endnu i 1818 udkom en Raadstue- plakat om, at ingen Beværtning »ved dækket Bord« maatte finde Sted ved Begravelser. S t r u e n s e e søgte paa sin radikale Maade at bringe alle disse Strids- spørgsmaal ud af Verden ved et Pennestrøg. Den 29. April 1771 ud­ kom en Forordning om, at alle Begravelser herefter skulde foregaa om Natten mellem Kl. 1 og 6 . Da denne Bestemmelse udkom ved For- aarstide, gik det til en Begyndelse, og saa længe de tyse Sommer- nætter varede, helt godt med dens Overholdelse. Men da Efteraaret kom, protesterede Magistraten: nu kunde man ikke se længer, og Fattigfolk havde ikke Raad til at betale Lys eller Fakler. 1 Begyndel­ sen af Oktober blev da Begravelsestiden ændret til Kl. 5-9 om Mor­ genen. Men herimod gjorde Kancelliet Indsigelse: Der tabtes for Føl­ get en halv Arbejdsdag, og »det er ikke alle, som saa tidlig kunne taale den Godhed, de nyde af Sørgehuset, og andre tage for meget til sig deraf, saa de komme ubekvemme til Arbejdet«. Hele denne Ord­ ning blev derfor igen afskaffet straks efter Struensees Fald, og alt vendte tilbage til det gamle. Men de fattige Tider, der kom under Krigen med England 1807-14, virkede mere end alle Regeringens Forskrifter til at afskaffe den hele Begravelsesluksus. Der kom nu de Aar, da man knap kunde skaffe Brædder til en Ligkiste, og et Reskript af 25. Nov. 1809 tillod derfor, at de døde maatte begraves i Kister af Vidier eller Straa. For en nid­ kær Mand som Fattigdirektør Bårens var denne Sparsommelighed højst tiltalende, og i sit Tidsskrift »Penia« anbefaler han den paa det varmeste. Der vil maaske ikke straks spares meget derved, skriver han i 1810; thi Kurvemagerne forlanger 21 Mark for en Vidiekiste,