VestreKirkegaard_1870-1920

I N D E N B Y S K I RK E G A A R D E 51 lyst ved Frederiksberg Allé at lade indrette et Begravelsessted for sig og Familie; og i 1806 fik Grosserer Moses Levin Mariboe en lignende Tilladelse for sin Gaard Bellahøj ved København. Og saa udkom da endelig Forordn ingen af 22 . Febr. 1805 , der g jo rde Ende paa Kirkernes Benyttelse som Begravelsesplads: »Da Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det højeste Væsens Dyrkelse, tillige afbenyttes som Gemmesteder for Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre o p l y ­ ste Tider nedarvede Skik at begrave de døde i Kirkerne ofte har haft

Nikolaj Kirkeplads 1831. Efter Hist. Medd. om København II.

farlige Tilfælde, endog Helbreds Tab for de efterlevende til Fø lge«, saa vil Kongen nu drage Omsorg for, at Templerne i hans Biger her­ efter udelukkende forbeho ldes til deres egentlige Bestemmelse. Der­ for maa intet nyt Gravsted herefter indrettes i nogen Kirke, de alle­ rede bestaaende Ejendoms-Begravelser skal søges erhvervede af Kir­ ken mod Anvisning af Gravsteder paa Kirkegaarden, og indtil dette kan ske, maa de kun benyttes til balsamerede Lig eller til saadanne, som har henstaaet andensteds i mindst 2 Aar efter Dødsdagen. Tilbage var saa de smaa Urtegaarde omkr ing Kirkerne, i hvilke der vedb livende begravedes nogle Hundrede Lig om Aaret. De var dog forlængst overfyldte og b lev stadig mindre og mindre. De saa- kaldte Lærredsboder i den nuværende Niels Hemmingsensgade havde længe indskrænket Helliggejstes Kirkegaard, og i 1798 opførtes lig