VestreKirkegaard_1870-1920

52

I N D E N B Y S K I RK E GAARD E

nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i 1796 at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet udtryk ­ kelig h jemlede det, søgte Begeringen at indskrænke Brugen af dem, og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I 1795 brændte N i k o l a j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i 1800 . Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op ­ lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde; men først i Aarene 1844-45 blev Pladsen ordnet og de Slagterboder opførte, som stod der indtil vore Dage .1) — Under Bombardementet 1807 brændte V o r F r u e Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen; men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev alle Begravelser her forbudt i 1811 . Pladsen henlaa derefter længe i Uføre; først i 1853 blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende. Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra­ velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde b lev forbudt fra 1 . Maj 1851 . Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke­ gaarde, hvis friere Beliggenhed g jo rd e dem mindre sundhedsfarlige. Hertil kom , at Kristianshavns Beboere protesterede m od at benytte den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro , og at en An ­ visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den Vanskelighed, at den store L igvogn ikke kunde k omm e igennem den lave Amagerport. Men da den store Koleraepidemi udb rød i Juni 1853 , og adskillige Koleralig allerede var b leven begravede paa de kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse Hensyn, og efter 1 . August 1853 var Begravelser ligeledes forbudt paa de kristianshavnske Kirkegaarde.2) Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret 1900 blev begravet ved Garnisons Kirke.