VestreKirkegaard_1870-1920

54

U D E N B Y S K I RK E G A A R D E

»Først skal det strengeligen være hannem forbudet at ho lde Dob - bel og Drik, desligeste buse eller dølge Skarnsfolk og Uryggeløse i samme Kirkegaards Hus, ved sin Hals, men afstyre og straffe Udyd og Skalkhed det meste, han kan, eller give det tilkende for Øvrigheden«. Tidsler, Areller og andet unyttigt skal han »opdrage« og der imod plante Ask og Lind omkring Kirkegaarden. Port og Laage skal han ho lde lukket, naar Stadens Porte laases, »at der inde ikke skal skjules og foraarsages Synd og Ondskab, som desværre tilforn sket e r « . 1) Da Uordenerne vedblev , fik Lavrids Bøssestøber paany Befaling til at tage sig af Kirkegaarden. En Dag, han var derude, og der faldt »en stor Slapsne og Begn« , traf han nogle Dannekvinder, som sagde til ham : »Gud have Lov, I have nu flyet Kirkegaarden vel, og vi vel be ­ hager ham« . Og derpaa bad de ham, »at naar de skulde følge de dødes Lig derud, at de da maatte faa et Hus at kunne staa i Tørre at høre Guds Ord og faa nogen Fortrøstning at gaa hjem med, fordi Præsten stod her ude og for stor Sne og Begn kunde ingen Fortrøstning give d em « . Dette gav Anledning til, at Lavrids Bøssestøber i 1566 fik o p ­ ført et Kapel af Bindingsværk ude paa Kirkegaarden. I Kristian IV.s Tid afløstes det af den Forstadskirke, der stod paa Kirkegaarden ind ­ til Belejringen 1658 , da den b lev nedb rud t .2) Kirkegaarden uden for Nørreport, som oprindelig kun havde været bestemt for Pestlig og senere benyttedes til Begravelsesplads for hen ­ rettede Forbrydere, har formodentlig faaet et hyggeligere Præg, efter at den var bleven Sognekirkegaard for Forstædernes Beboere. Alle­ rede i Lavrids Bøssestøbers Tid var det blevet paalagt Graverne at plante Aske- og Lindetræer omkr ing Kirkegaarden, og hundrede Aar senere var den blevet et yndet Udflugtssted for Hovedstadens Be­ boere. »Om Søndagen«, skriver Johan Monrad i sin Selvbiografi, »var den fuld af Folk, saa Jorden var som skjult af dem, i det alle Folk, Mænd og Kvinder med deres Børn og Tjenestefolk gik ud af K jøben- havn og satte sig over hele Kirkegaarden, som var fuld af store L inde ­ træer, og fik Mad og lod hente til sig af de om liggende Haver«. Denne Kirkegaard blev fuldstændig ødelagt i Belejringen, og da der efter 1660 anlagdes en ny Fattigkirkegaard uden for Nørreport, blev den lagt længere ud, i Nærheden af Ac c iseboden inden for P eb ­ lingebroen. Forho ldene her har ikke været bedre end paa Datidens andre Fattigkirkegaarde. Det hedder i 1668 , »at Kulegraveren lader Kulen staa aaben om Natten med Ligene, som der udi om Dagen ned ­ sættes, saa at hver kan sætte ned, hvo de ville, under den Prætekst, saasom det skulde være fra de fattige. Og mest Ulempe har sin Ud­ spring deraf, at der er ingen Præst forordnet at have Tils}m med Kulegraveren«.3)