VestreKirkegaard_1870-1920

U D E N B Y S K I RK E G A A R D E 57 vendig prydet med Pilastre og Kapitæler. Pengene til Bygningens Opførelse tog man dels af Ho lmens Folks Forsømme lsesbøsse , dels af Bøder til et Beløb af 160 Rdlr., som Holmens Folk havde maattet betale for et Op løb paa Slotspladsen d. 8. Marts 1701 . 1) I dette Kapel blev der ofte holdt Ligprædiken; men kun en halv Snes Aar brugtes det efter denne sin Bestemmelse. Under de forfær­ delige Tilstande i Pestaaret 1711 b lev Skibskirkegaarden aldeles ød e ­ lagt, og efter den Tid vilde ingen mere lade Ligprædiken a fho lde i Kapellet. Den lille Bygning forfaldt, og i 1754 b lev den solgt til Ned ­ b rydn ing .2) I Stedet for Kapellet opførtes nu et lille Hus til Bolig for Graveren og med etVærelse for Præsten. Det stod til 1807 , da det b lev afbrændt ved Englændernes Angreb paa København. I 1811 opførtes en ny Graverbolig paa Kirkegaarden, og denne afløstes i 1884 af den Byg ­ ning, som endnu staar.3) Midtpunktet paa Ho lmens Kirkegaard er Gravmindet over de faldne fra Kampen d. 2 . April 1801 . Grundstenen til Mindesmærket blev ned ­ lagt af Kommand ø r Olfert Fischer d. 2 . April 1802 . Det bestaar af en stor træbeplantet Høj med en Obelisk, udført af Wiedewe lt og om ­ givet i en Halvcirkel af en Række Kampsten med Navnene paa de faldne Officerer. Fra Højens Top var der oprindelig Udsigt over Sun­ det og Kongedybet, hvor Slaget stod .4) G a r n i s o n s K i r k e g a a r d eller Soldaterkirkegaarden, som den o p ­ rindelig hed, er ligesom Holmens Kirkegaard anlagt i de nærmeste Aar efter Københavns Belejring. Den nævnes i Kommandantskabets Protokol 1664-71 ; 5) men først efter Pesten 1711 kom den i regelmæs­ sig Brug, og i 1723 nævnes den med sit nuværende Navn .6) Det varede længe, før denne Kirkegaard kom under Røgt og Pleje. Først i 1813 b lev den beplantet, og da Kommandantskabet ikke o f­ rede meget paa dens Istandsættelse, henlaa store Partier af den som et Vildnis. Det siges, at det i en Aarrække var en Privatmand, Billed­ skærer Møen paa Kastelsvej, der ved eget Arbejde og paa egen Be­ kostning vedligeholdt Kors og Grave over de faldne Soldater fra 1864 , indtil der endelig i 1885 opkastedes en fælles Gravhøj over d em . 7) — Kirkegaardens nærmeste Omgivelser var ogsaa længe ret utiltalende; her var en forsømt Fattigkirkegaard, en Slavekirkegaard og senere en Begravelsesplads for Hunde. I Koleraaaret 1853 blev Kirkegaar­ den udvidet ved Inddragelse af den tidligere Morbærplantage paa Glaciet,8) og samtidig blev et Ligkapel opført. Paa Garnisonskirkegaarden hviler, blandt mange andre Militære, Generalerne Rye og de Meza; og en høj, smuk Stenobelisk er her rejst til Minde om de faldne fra de to slesvigske Krige.