VestreKirkegaard_1870-1920

64

U D E N B Y S K I RK E G A A R D E

Terrænet egnede sig egentlig ikke særlig godt til Begravelsesplads, da det var lavtliggende og fugtigt og vanskeligt kunde afvandes. Alle­ rede de gamle Kirkegaarde havde lidt herunder; kun Strækningen langs Nørrebrogade var nogenlunde tør, medens Vartov Kirkegaard, der havde faaet den nederste Plads, altid var fugtig. 1 1804 var Kirke­ værgen Direktør I. F. Schulz efter Magistratens Forlangende derude for at tage Forho ldene i Øjesyn, og han skildrer Tilstanden i meget kraftige Vendinger: »Et Lig, som i Dag nylig var sat ned, førend jeg kom dertil, svømmede i Vand som en Baad, saa at den ene Graver- karl maatte staa paa Kisten for at tynge den ned, imedens den an­ den kastede Graven til. Dette er lige saa meget at drukne dem, som at begrave dem. Jeg foreholdt Graveren, at slig en Grav burde øses, kort førend Liget kom , for at undgaa Vedk omm ende s Misfornøjelse. Men saavel Graver Møller som Universitetets Graver svarede, at det ikke kunde hjælpe, da Vandet s trømmede lige saa hastig til, som det blev øst. — Begge Graverne gav tillige den maadelige Trøst, at det ikke vilde blive bedre paa den forventede nye Kirkegaard, fordi den ligger en til to Alen lavere end den æ ld r e « .1) Vanskeligheden ved Vandafledningen laa deri, at Kirkegaardsvan- det ikke maatte ledes ud i Ladegaardsaaen, som forsynede Staden med Drikkevand. Der b lev foreslaaet, at der opkastedes en Dæmning langs med Aaen, og at Vandet førtes i en Bende under Aaen over i Læderfabrikør Rings Grøft. Et andet Forslag, som formentes at ville blive billigere, gik ud paa at lede Vandet til en Grøft paa Gaarden Solitudes Grund, hvorfra der allerede var lagt Rende under Aaen. Og efter et tredie Forslag skulde Vandet ledes langs Nørrebrogade til Blaagaard, hvor en Park var indrettet til Optagelse af Broens Spilde­ vand. Den første Plan blev dog vedtaget, og Garver Ring gik ind paa at modtage Vandet.2) Den hele Foranstaltning skulde kun koste 230 Rdlr., men den var heller ikke meget værd, og Kirkegaarden vedb lev stadig at lide under de vanskelige Vandafledningsforhold. Først da en moderne Kloakering af Forstæderne blev gennemført, ændredes dette F o rh o ld .3) Det første Arbejde, som b lev iværksat paa den nye Kirkegaard, var Opførelsen af den lange Mur fra det Huk ud m od Nørrebrogade, der endnu viser Grænsen for de gamle Kirkegaarde, og ud til Jagtvejen. Muren og Gitterporten mod Nørrebros Rundde l blev opført i Aarene 1804-05 af Stadsbygmester Me}m, og over Indgangen blev sat en nu forsvunden Indskrift: »Hvilested for de afdøde Med lemmer af den christne Menighed i K jøb enhavn « .4) — Det hele Areal, som toges ind, omfattede 243.000 Kvadratalen, over 6 Gange saa meget som hele den oprindelige Kirkegaard. Alle Begravelser paa denne blev nu forbudte