VestreKirkegaard_1870-1920

F O R O R D N I N G E N 1860

7 7

til hvilket der nu burde ansættes en lønnet Inspektør. Dette blev dog først g jort ved Begravelsesvæsenets Omordn ing i 1860 . 1) Der var saaledes mange og følelige Ulemper ved Begravelsesvæse­ nets daværende Ordning, og den nye Borgerrepræsentation, som i 1840 afløste de 82 Mænd, viste straks, at den havde Øjet aabent her­ for. Allerede i Mødet d. 14 . Aug. 1840 blev et Udvalg nedsat til at gøre Udkast til en Betænkning om Begravelsesvæsenet, og inden Aarets Udgang forelaa en Bække radikale Forslag fra dette Udvalg. Det for­ langte Begensprivilegiet, Forpligtelsen til at benytte Bedemænd og Afgiften til Metropolitanskolen ganske ophævede. Der skulde frem­ tidig kun være to Slags Ligvogne, i Stedet for som tidligere 6; og for at spare Følget for den lange Vandring ud paa Kirkegaarden, skulde Begravelsesceremonierne og navnlig Jordpaakastelsen forrettes i Sørgehuset.2) Der for løb dog endnu mange Aar, før der kom noget Resultat ud heraf. Først blev Sagen i tiere Aar behandlet af en Kommission, der- paa hvilede den i Kancelliet. Borgerrepræsentationen mindede gen­ tagne Gange om den; men først i 1849 naaede den tilbage til Forsam­ lingen. Denne fastholdt i alt væsentligt sine tidligere Fordringer og føjede hertil en Bestemmelse om, at ingen Jord paa Kirkegaarden kunde købes for et længere Tidsrum end 60 Aar. Ligeledes foreslo ­ ges nu Oprettelsen af et kommunalt Begravelseskontor.3) Den Modstand, som fra mange Sider rejstes mod dette radikale Forslag, maatte efterhaanden vige for Tidens og Kendsgerningernes Tryk. Hovedpunktet i Sagen var Fordringen om, at Regensianernes Ligbærerprivilegium skulde bortfalde. Med gode Grunde kæmpede Konsistorium for, at der i saa Fald burde ydes Studenterne Erstat­ ning for Tabet af den Indtægt, de gennem 150 Aar herved havde haft. Men Kommunalbestyrelsen satte sin Vilje igennem, og ved Reskript af 1 . Sept. 1850 fik den Tilsagn om, at naar der i det hele blev truffet en heldig Ordning af Stadens Begravelsesvæsen, skulde ogsaa Regen- sens Ligbærerprivilegium blive ophævet og uden Erstatning over­ draget til Kommunen . De andre, mindre væsentlige, Stridspunkter gik efterhaanden i Orden, tildels ved Ofre fra Kommunens Side, og i 1860 blev der truffet den Ordning, at alt hvad der vedkom Begravel­ sesvæsenet i Hovedstaden blev underlagt et Kontor under Magistra­ tens Bestyrelse. Paa dette Grundlag og i dette Spor er det københavnske Begravel­ sesvæsens senere Udvikling stadig bleven fortsat.