VestreKirkegaard_1870-1920

8 6

V E S T R E K I RKEGAARD

af Assistentskirkegaardene udenfor Nørreport, navnlig i Henseende til det Økonom iske og Regnskabet over de Udgifter, der er fælles for de lodtagne Kirker«. Raadmand Rées Skrivelse er meget interessant, dels ved det Lys, den kaster over de da herskende Kirkegaardsforhold, dels ved de F o r ­ slag til en bedre Ordning, den indeholder. Naar man nu ser, at Udvik-* lingen i det væsentlige er gaaet i den Retning, som her b lev angivet, og navnlig naar man tager i Betragtning, at de administrative Fo rho ld vedrørende Begravelsesvæsenet og Kirkegaardene i København i T i­ dens Løb er blevet ordnet paa en bedre og mere praktisk Maade end maaske nogen andre Steder — hvo rom nærmere senere — maa man beundre det Klarsyn og den Forstaaelse, der allerede den Gang under de da herskende ret forvirrede Kirkegaardsforhold, kom til Orde i Raadmand Rées Betænkning. Assistens Kirkegaard var den Gang delt imellem Byens Sogne, og hver Kirke administrerede sin Del af Kirkegaarden. En enkelt Mand, som oftest en af Værgerne for Helligaands Kirke, overdroges det at bestyre Fællesanliggenderne og have et Slags Overtilsyn med hele Kirkegaarden. Raadmand Rée begynder med at erklære, at hele Ordningen af Kirkegaardens Administration er højst uheldig, da der ikke er den Enhed og Sammenhæng i Bestyrelsen, som er absolut nødvend ig for at tilfredsstille selv de beskedneste Fordringer til en vel ordnet Kirke­ gaard. Han beklager sig over, at skønt han kaldes Bestyrer eller Værge for Kirkegaarden, mangler der ham dog den Mynd ighed , som er n ø d ­ vendig i enhver administrativ Ledelse. Den største Vanskelighed for at opnaa en god Orden paa Kirkegaarden: »fr embyde r Ansættelsen af de nuværende faste Gravere med Krigsraads- og Sekretairstitler, thi de betragte sig nemlig som kongelige Embedsmænd , og derfor anse de sig ikke staaende direkte under Magistraten eller den funge­ rende Bestyrer af Kirkegaardene, skjøndt de end ikke have nogen fast Løn, men væsentligst maa leve af den Indtægt, som den private Pas­ ning af Gravsteder g i v e r « , -----------------»kort sagt, det Hele befindes i en saa broget og amfibialsk Tilstand, at man har Vanskelighed ved at finde Rede deri, men endnu større Vanskelighed ved at bringe N o ­ get ind deri, som kan kaldes en nogenlunde tilfredsstillende Styrelse af omtalte Kirkegaarde«. — Tilstanden oplyses ved Eksempler, saa- ledes an føres : »at hver Kirke har sin egen Kirkegaard, som den ordner efter sit eget Skjøn, saa at den derved tager Dispositioner, som gribe forstyrrende ind i den saakaldte almindelige Bestyrelse, navnlig hvad Anlæg a fV e je og Gange a n g a a r « . Der udlægges Gravsteder paa Steder: »hvo r de ikke burde være beliggende, naar der i Fremtiden