S_FørOgNu_Supplement1

Korps, men fandt nu Tidspunktet egnet til at sammendrage det med Søminekorpset. De yngre Underofficerer i det ny Korps vil ganske naturligt aldrig opnaa den manuelle Færdighed i Sømands­ arbejder, som Matrosunderofficererne var i Besiddelse af, en Fær­ dighed som var opnaaet gennem fortsat personligt Arbejde paa Takkelloftet, men foreløbig kunde man leve paa den Dygtighed og Erfaring som Matroskorpsets Underofficerer ved Sammendrag­ ningen var i Besiddelse af. Det tekniske Personel, der hidtil havde hørt til Søminekorpsets Depot, Søminemestre og Sømine- assistenter m. fl., overførtes til Maskinkorpset, hvorfra de atter kunde afgives til Tjeneste ved Søminekorpset. Søværnsloven og Loven om extraordinære Bevillinger gav meget Arbejde og stærkt forøget Virksomhed saavel til Søminekorpsets Værksted, 1. og 2. Afdeling som til Sprængstofafdelingen. V æ r k s te d e t fremstillede alle de paa Grund af Nybygning af Torpedo- og Undervandsbaade nødvendige Udskydningsapparater og de hertil hørende Torpedoer. Samtidig hermed fremstilledes Miner og Mineankre, Udlægningsapparater til Miner, Minestrygere, Minefangere, Vandtrykkontaktcylindre m. m. De forøgede Udrustninger og deraf følgende større Skydning med Torpedoer medførte samtidig et stærkt forøget Eftersynsar­ bejde af alt Materiellet. I 1917 gik man over til fuldstændig elektrisk Drift af Værkstedet. 1. A fd e lin g . Materiellet forbedredes og alle Spærringer ved Kjøbenhavn omordnedes og blev skudt længere frem paa Grund af Bygningen af Saltholmflakfortet. Forsøg afholdtes for at fast- slaa en forbedret Udlægningsmetode og Agterudlægningsapparater installeredes saavel i L o ssen , som i Minebaade og større Torpe- dobaade. Lige fra Periodens Begyndelse og til Slutningen af Verdenskrigen afholdtes Forsøg med Minesprængningsapparater, Minefangere, Minestrygere og Minetrawl, indtil man havde fundet det bedst egnede Materiel. Ligeledes paabegyndtes og fortsattes Forsøg med Dybdebomber og fra 1920 tillige med Paravanes. Under Sikringsstyrkens Formering fra 1. August 1914 til Novem­ ber 1918 var samtlige Minespærringer i Sundet og Bælterne ud­ lagte og under Betjening. Saavel ved Udlægningen som ved den daglige Betjening og Vedligeholdelse, der ofte udførtes under særdeles vanskelige Forhold, præsteredes et udmærket Arbejde af Afdelingen, og dens Materiel skuffede ikke de Forventninger, der stilledes til det. 2. A fd e lin g . Virksomheden fortsattes ogsaa her i stærkt sti­ gende Tempo i Periodens første åar. Allerede i 1903 var man ved Afdelingen begyndt med Forsøg paa at forøge Torpedoens Distance ved at opvarme Luften inden den lededes ind i Drivma­ skinen. I 1909 var disse Forsøg heldig afsluttede, og man begyndte nu paa Indførelse af „Varmluftstorpedoer“ dels ved Bygning af ny Torpedoer og dels ved Forandring af ældre. Skydebanen i Bramnæsvig blev derved for kort, en ny Bane, 100 m bred, blev udgravet fra Stationen nordefter, hvorved man blev i Stand til at afholde Skydninger helt ud til 10000 m. Samtidig afholdtes Forsøg til Gennembrydning paa forskellig Maade af Torpedonet, Forsøg med Sidestyrer indrettet til Vinkelskydning m. m. Den 31. Oktbr. 1919 bestemte Marineministeriet, at Stangtorpe- domateriellet, der allerede paa dette Tidspunkt var forældet, skulde udgaa. S p r æ n g s to fa f d e lin g e n . Den store Forøgelse af Torpedoer og Miner gav ogsaa rigelig Arbejde til denne Afdeling. I 1913 afholdtes sammenlignende Forsøg med forskellige Sprængstoffer for at finde det til Ladninger i Torpedoer og Miner bedst egnede. Under Verdenskrigen var denne Afdeling stærkt optaget af at modtage, uskadeliggjøre og eventuelt aflade ilanddrevne eller drivende fremmede Miner. Af saadanne er der i Tidsrummet 1914—22 uskadeliggjort c. 10000 Stk. R a d io t e le g r a f s t a t io n e n paa Orlogsværftet fik fuld Døgn­ tjeneste fra 1911. Der afholdtes Forsøg med Radioapparater af Poulsens System, der installeredes i forskellige af Skibene. 1 Tids­ rummet 1914—16 installeredes Radiostationer i saa godt som alle Skibe, Torpedobaade, Undervandsbaade m. m., og der afholdtes Forsøg med Retningsfinder. E k v ip a g e a fd e lin g e n . Som nævnt ophørte Ekvipagemesteren som en Følge af Søværns­ loven med tillige at være Chef for Matroskorpset og Takkel­ mester. Takkelloftet overgik i den Anledning den 1. April 1910 til Direktøren for Skibsbygning og Maskinvæsen. Ved den egentlige

Ekvipageafdeling fortsattes Arbejdet som hidtil og bestod af for­ uden almindelig Havnetjeneste, Skibes Fortøjning og Forhaling, større Transporter af svære Genstande tillige af Assistering ved Dokninger, Afløbninger m. m. Af større Arbejder paa Orlogsværftet foruden ovennævnte skal nævnes: Rejsning af Master til Radiotelegraf, Rejsning af Kran­ master ved Bedding Nr. 1 og 2 og Assistance ved Opsætning af den fritstaaende Del af Nyholms Kran. Udenfor Orlogsværftet er samtidig udført meget betydelige Ar­ bejder særlig ved Hjælp af den flydende Dampkran. Blandt disse skal nævnes: Indsættelse af Dieselmotorer i de første Motorskibe for Burmeister & Wain, Indsætning af Maskiner og Kedler for de private Skibsbyggerier i adskillige Nybygninger. I 1908 optog Orlogsværftets flydende Kran et Lokomotiv, der var styrtet i Van­ det ved Orehoved Færgeleje, senere fjernedes Broklapperne fra gamle Knippelsbro, der opsattes Kanoner paa Dragør Fortet. Den ved Taarbæk den 2. Maj 1918 strandede Torpedobaad, der stod klos i Land med en stor Sten op gennem Bunden, blev taget af Grunden og bragt til Orlogsværftet. I 1919 assisterede Kranen ved Havneudvidelsen mod Nord ved Nedsætning af 19 store Ce­ mentblokke, der hver vejede 75 Tons. I 1921 monteredes ved Hjælp af den flydende Dampkran, der havde faaet paasat For­ længelsesben, den store nye Kran paa Burmeister & Wain’s Skibsværft. Samme Aar indsatte Kranen for Kockum i Malmø 4 Stk. 28 cm Kanoner i det svenske Panserskib G u sta v V. Hver Kanon vejede 61 Tons. I Efteraaret 1921 rejstes med Kranen ved Gjedser en Fyrbaake, der paa Grund af Paasejling af Damp­ færgen var væltet paa 6 m Vand. Baaken vejede 219 Tons. B e v o g tn in g e n udførtes som i forrige Periode. Den 20. Juni 1910 blev den nye Kaserne taget i Brug. Samme Dag strøg Vagt­ og Kaserneskibet S jæ lla n d Kommando og Mandskabet overgik til Kasernen, der overtog Vagtskibets Funktioner, ogsaa hvad Bevogtningen angik, indtil de militære Vagters Inddragelse den 1. April 1922 i Følge Marineministeriets Skrivelse af 20. Febr. s. A. P o l i t i e t . Ved Søværnsloven 1909 forblev Politiets Størrelse og Sammensætning uforandret. Paa Grund af Indførelsen af 8 Timers Arbejdsdagen blev Styrken ved Tjenestemandsloven af 1919 tilsvarende forøget, og da Tjenestetiden atter udvidedes, blev Antallet ved Normeringslov tilsvarende indskrænket. Da de militære Vagter ved Orlogsværftets Indgange den 1. April 1922 blev inddragne, overtog Politiet denne Tjeneste, samt Ronderingstjene- sten ved Krudttaarnene langs Revshalevejen uden nogen Forøgelse af Korpset. Ved denne Lejlighed indførtes Politihunde til Ledsagelse af den patrouillerende Betjent. I 1922 blev den ny Politistation ved Værftsporten taget i Brug. B r a n d v æ s e n e t. Brandmændenes Antal forøgedes i 1908 til 15 Mand, paa Grund af en stærkt udvidet Natinspektion paa Værftet og i Skibe. Ved Tjenestemandsloven og Indførelsen af 8 Timersarbejdsdag forøgedes Antallet af Brandmænd til 19. I 1922 blev Antallet paa Grund af forlænget Tjenestetid og Ind­ skrænkning i Tjenesten nedsat til 13 Mand. Materiellet forøgedes i 1913 med en Motorsprøjte, hvorefter Dampsprøjte Nr. 1 udran­ geredes i 1915. I 1916 anskaffedes en fritstaaende mekanisk, trans­ portabel Brandstige. 1921 udrangeredes 3 Stationssprøjter og 2 Sprøjtepramme og i 1923 udrangeredes Dampsprøjte Nr. 2. Af større Ildebrande skal nævnes : 1) paa Orlogsværftet: 1917 3 Gange Ild i Værftets Kulbunker. 1918 Smediens Brand. 2) Udenfor Orlogsværftet har Brandvæsenet assisteret ved følgende større Brande : 1910 Ved Petroleumstankdamperen S ta n d a r d ’s Brand ved Revshaleøen. 1912 Ved Sukkerhusets Brand i Helsingørsgade. 1914 og 21 Ved 3 større Brande paa Lossepladsen ved Krudttaarnsvejen. K em isk L a b o r a to r ium . Da Laboratoriet oprettedes i 1901 som en selvstændig Institu­ tion bestod Arbejdet dels af Sprængstofprøver og dels af Ana­ lyser for Orlogsværftets Afdelinger, særlig for Regnskabsvæsenet. Den forøgede Virksomhed paa Orlogsværftet, der var en Følge af Søværnsloven af 1909, gav ogsaa stærkt forøget Arbejde til La­ boratoriet, særlig efter at denne Virksomhed i 1916 havde faaet en fuldt moderne og veludstyret Bygning. Foruden Sprængstof­ 113