S_FørOgNu_Supplement1
Kontreadmiral G. H. R. Z a c h a r ia e indtil w/e 1915. „
prøver og Analyser har Laboratoriet beskæftiget sig med Metalanaly ser, mekaniske Prøver og mikroskopiske Undersøgelser af Materialer. Samtidig hermed er afholdt talrige Forsøg til dels i Forbin delse med andre militære Afdelinger paa Orlogsværftet, f. Ex. Forsøg med Fremstilling af kunstig Taage. Endvidere har Laboratoriet fremstillet al den Sæbe, der be nyttes i Flaadens Skibe og i Søværnets øvrige Tjeneste. K om p a s v æ s e n e t. Kompasvæsenet var indtil den 24. Oktbr. 1874 underlagt Naviga tionsdirektøren. Fra denne Dato henlagdes det i Henhold til Marineministeriets Bestemmelse under Læreren i Navigation ved Søofficersskolen. Den 26. Oktbr. 1885 overdroges denne Tjeneste
J. N y h o lm fra I6/9 1915 indtil 15/io 1920.
„ H. Kono\v fra 15/io 1920. Som tidligere nævnt skete ved Søværnsloven af 1909 ingen Forandring i Orlogsværftets Administration udover, at Ekvipage mesteren ophørte med at være Takkelmester. Kontorpersonalet indskrænkedes en Del, og V æ r fts k o m m is s io n e n ophævedes, idet dens Virksomhed blev overtaget af Flaadens Stab. K r ig s b e r e d s k a b e t forbedredes yderligere ved Krigsflaadens Inddeling i „Linie“ og „Reserve“, idet nu alle Liniens Skibe saa- vidt mulig altid holdtes krigsberedte med næsten alt Gods om bord, i Kystforsvarsskibene tillige med Ammunitionen ombord. Foruden de ret store Eskadrer, der var udrustede i Sommerhalv-
Radiostationen paa Frederiksholm, opført 1918.
til Underdirektøren ved Skibsbyggeriet. Den 11. Septbr. 1898 an sattes en særlig Bestyrer for Flaadens Kompasvæsen og ved Ma rineministeriets Bestemmelse af 11. Novbr. 1904 forandredes Navnet til „Flaadens Kompasvæsen og Prøvekammeret for Skibslys og Lanterner“ og henlagdes direkte under Chefen for Orlogsværftet, hvilken Ordning stadig er bestaaende. Under Kompasvæsenet henhører foruden Kompasser Peilskiver, Lodde- og Loggemaskiner og øvrigt Navigationsinventar undtagen Søkort og Søure. Prøve kammeret undersøger tillige paa Forlangende Kompasser og Na vigationslanterner m. m. for Handelsflaadens Skibe og udsteder Certifikat for saadanne Undersøgelser. I 1913 indførtes det første Gyroskopkompas i Flaaden. Efter- haanden er de fleste større Skibe og alle Undervandsbaade for synet med disse Kompasser. Gyroskopkompasserne henhører dog ikke under Kompasvæsenet, men under Direktøren for Skibsbyg ning og Maskinvæsens elektriske Afdeling. O r lo g s v æ r fte ts A d m in is tr a tio n og K r ig sb e r e d sk a b , L ø n n in g sfo r h o ld , A r b e jd stid m. m. I den her behandlede Periode har følgende Søofficerer beklædt Stillingen som Chef for Orlogsværftet:
aaret i Tidsrummet 1909—14, var 1 å 2 Skibe tillige udrustede om Vinteren, og yderligere var 1 Kystforsvarsskib oplagt med en mindre Stambesætning ombord. I Stedet for tidligere under Mobi lisering at paaregne 6 Aargange af Værnepligtige, blev det nu muligt at besætte alle til Linien hørende Skibe, Torpedobaade m. m. med Mandskab af de sidste 4 Aargange, hvilket naturligvis var af stor Betydning for Mobiliseringen. L ø n n in g sfo r h o ld . Ved Loven om Søværnets Ordning af 30. Septbr. 1909 udvidedes Rammen for de faste Haandværkere m. fl. noget, og dette i Forbindelse med den underforrige Periode nævnte Ophævelse af 4. Klasse betød en ikke ringe Forøgelse i Indtægt for en stor Del af Haandværkerne. Endvidere skabtes en bedre Udsigt til Forfremmelse ved, at der oprettedes en ny Klasse: „Overhaand værkere“. Ved Forlængelsen af Orlogsværftets Arbejdstid den 1. Maj 1913 fra 8 til 9 Timer gennemsnitlig pr. Dag forhøjedes Daglønnen for Overhaandværkere, Haandværkere, Tøjhusarbejdere og Værftsar- bejdsmænd med Vs (121/2°/o), afrundet opefter til nærmeste 5 eller 10 Øre, og der tilstodes Fyrbødere og Minematroser et Dag tillæg af 45 Øre for hver Dag, de paagældende gjorde Tjeneste ved Orlogsværftets Afdelinger. 114
Made with FlippingBook