S_FørOgNu_Supplement1

have og fik sin Plads midt paa den nysnævnte ottekantede Plads i Frederiksstaden, da vilde det føre os for vidt her at skildre alle de febrilske Anstrengelser, der anvendtes for at faa fat i en Billedhugger og en Broncestøber til at udføre dette store Værk, at omtale alle de latterlige og ydmygende Skridt, hvortil den kongelig danske Regering nedlod sig for at vinde de toneangivende

Lykken i Udlandet. Han fandt da ogsaa for saa vidt i fremmede Lande, hvad han aldrig vilde have fundet i sit Fædreland: han blev Officer, endog i Genikorpsot, i kurfyrstelig sachsisk Tjeneste, og uddannede sig der og ved senere Studium til en habil Byg­ mester og Ingeniør. Kristian den sjette kaldte ham hjem, tog ham i sin Tjeneste, uanset at hans Vugge havde staaet i en Bonde­

udenlandske Kunst­ neres Gunst alle de diplomatiske Noter og Sendelser, der af­ gik herfra, alle de Gratialer og Grati- fikationer og Dota­ tioner, der udbetal­ tes, hele den hæs­ blæsende Forhippet- hed, der udfoldedes, indtil man endelig langt om længe hav­ de sikret sig en ha­ bilfransk Billedhug­ ger, Monsieur S a ly og en, ligeledes fransk Broncestøber, P ie r r e Gor, som saa kom her til Kjø- benhavn, udførte Værket og i en Aar­ række lode sig be- neficiere med Gagor og Gaver og Pensio­ ner af uhyre Stør­ relse, at udbetale af hans Majestæts Par­ tikulærkasse. Hvor- meget denne Hest- statues Tilbliven har kostet bemeldte Par­ tikulærkasse, se vi os i Øjeblikket ikke i Stand til at opgive; det asiatiske Kom­ pagni, som efter Kongens Yndling Grev M o ltk e s Ind­ skydelse i sin over­ strømmende Loyali­ tet havde udbedt sig og erholdt aller- naadigst Tilladelse til at bekoste Udfø­ relsen af den nævn­ te Rytterstatue, maatte punge ud med ialt 590,836 Rd. 8 V 2 Sk. dansk Ku­ rant, hvilket efter Pengenes nuværen­ de Værdi omtrent vil svare til mellem halvtredie og tre Millioner Kroner. I Forbi gaaende bemærket: overalt, hvor der i dette Skrift tales om Rd. eller „Daler“, menes „Rigsdaler dansk Kurant“. En saadan maaantages at have liavt lige saa stor Kjøbeevne som sex Kroner i vore Dage, da Pengenes Værdi er sunken til langt under det halve af, hvad den var i de Tider, hvilket den gunstige Læser be­ des at erindre. Hvad nu endelig d e n n y e K i r k e , man vilde opføre, angaar, Frederiks- kirken, eller M ar­ m o r k ir k e n , som den senere i lang

hytte, og gjorde ham til Kapitajn, —hvad han havdedrevetdet til i Sachsen, — og kongelig Bygmester, et i de Dage næsten enestaaende Tilfæl­ de her hjemme. I 1749 var han naaet til at blive Oberst­ løjtnant og Hofbyg­ mester, siden drev han det endog til „Obrister“. Efter Eigtveds Ge­ neralplan og Grund­ tegning skulde nu, som sagt, det tidt ommeldte store Ter­ ræn mellem St. An- næplads, Havnen og Stranden bebygges, og hans Majestæt lod sine Stormænd og Byens Rigmænd vide, at de havde at bygge samme Steds og bygge storladent, hvad bemeldte Stor­ mænd og Rigmænd ikke lode sig sige to Gange, saa meget mindre som de kun­ de udvælge sig Byg­ gegrunde uden Be­ taling og fik adskil­ lige Aars Frihed for Indkvartering og lignende Byrder og Paalæg. Snart rej­ ste det ene Palads sig der ude ved Si­ den af det andet. Paa den — naturlig­ vis ottekantede — Plads, som skulde udgjøre Centret i den nye By, og som siden er bleven kal­ det Amalieborg Plads, opførtes det Levetzauske, det Brockdorffske, det Schackske og det Moltkeske Palais; paa Hjørnerne af den nye Frederiks- gade rejstes det Bernstorffske og det Dehnske Palads og paa den hidtil ube­ byggede Side af Bredgaden byggedes den Berkentinske Gaard, som nu hed­ der Schiminelmanns Palais. Skraas over for dette sidste, paa den anden Side af Bredgaden, laa alle­ rede den Gang bl. a. Operahuset, det se­ nere Landkadet- Akademi, der noget over en Menneske­ alder tidligere var bygget af Italiene­ ren M a r c a n to n io P e lli og Sachseren Hans W ied ew e lt , og det Danneskjold-

Anonymt Forslag til Frederikskirken, 1750erne. Billedet viser Hovedindgangsdøren til Kirken. Paa liver Side findes 2 Loger over hinanden, og over Indgangs­ døren er Hs. kgl. Majestæts Stol, og til begge Sider Deres kgl. Højheder Kron- og Arveprinsens samt Prinses­ sernes Stole. Over disse høje Herskabers Stole findes et Pulpitur og over dette et Yindue.

Laurvigske — nu Moltkeske — Palais, der var opført af den fortjente, men nu næsten forglemte danske Bygmester Johan Kor n el i us K rieger, Stamfaderen til den vidt udbredte Krieger- ske Slægt. Hvad angaar den Heststatue, som Kong Frederik den femte til­ lod, at man rejste til Ære for ham i levende Live, og som skulde

Tid hed, da drejede det sig allerførst om at finde en passende Plads til den. Langt om længe fandt man det formaalstjenligt at henlægge den i Prinsesse Charlotte Amalies Have paa den nord­ lige Side af Dronningens Bredgade, midtvejs mellem det nys om­ talte Operahus og det Danneskjold-Laurvigske Palais; den vilde saaledes komme til at ligge lige ud for den projekterede nye

162