S_FørOgNu_Supplement1

ber 1749, nedlagde hans Majestæt Kong Frederik den femte aller- naadigst Grundstenen til Marmorkirken. Herom berettes der i „Postrytteren“ for 31 Oktober som følger: I Gaar behagede Hans Kongel. Majestæt geleydet af Hans Høy- Fyrstelige Durohlauchtighed Hertugen af Sachsen-Hildburghau- sen, som sadd i Vognen hos Hans Majestæt, De Høy-Fyrstelige

Frederiksgade og den ligeledes endnu kun projekterede ottekan­ tede Plads, der skulde danne Centret i den nye Frederiksstad. Prinsessen resolverede sig ogsaa til at afstaa sin Have til saadan from, Gud og Monarken velbehagelig Brug; om hun gjorde det nolens eller voltns, er jeg ikke i Stand til at afgjøre. Hans Majestæts Arkitekter og Ingeniører fik nu Ordre til at

Durchlauchtigheder af Holstein og De Høye Riddere af Elephant og Danne- broeg Ordenen at begive Sig ud til Hendes Kongel. Høy- heds Princesse Char­ lottes Hauge udi Store Kongensgade, hvor Hans Høy-Ær- værdighed Hr. Bi­ skop Hersleb først holdt en kort dog fyndig og ziirlig Ta­ le, — (over Genes. 28.22: den Sten skal være et Guds Hus) — og efterat Talen var til Ende, beha­ gede Hans Kongel. Majestæt under Paukkers og Trom­ peters Lyd aller- naadigst at lægge den første Steen til den Kirke, som paa bemeldte Plads skal bygges, og blev udi samme Steen med Hans Kongel. Maje­ stæts egen Allerhøy- este Haand lagte en Deel kostbare Jubel og andre Medailler baade af Guld og Sølv. Efterat Hans Majestæt var kom­ men derfra tilbage, bleve fra Slots-Al­ tanen til det paa Slots-Pladsen i utal­ lig Mængde staa- ende Folk udkastet tre Slags Jubel-Me- dailler. Om Eftermidda­ gen beærede de Al­ lerhøjeste og høje Herskaber „den Danske Comoedie “ med deres allerhøje­ ste og høje Nærvæ­ relse, og om Aftenen var der stort Gala- Taffel paa 80 Ku­ verter og to Mar­ skaltafler og der­ efter et stort Ball“, som varede langt ud paa Natten. Den største af de oven for berørte Me­ dailler var gjort af A rb ien ; den vejede fjorten til femten Lod, var prydet med Portrætter af de tolv oldenborgske Kon­ ger og forsynet med en lang bombastisk Indskrift i det la ­ tinske Sprog. Den anden Medaille vejede fem til sex Lod og var skaaret af Hofmedaillør W in sløw ; den tre­ die, ventelig den, som i størst Antal

udarbejde Planer for den nye Kirkes Op­ førelse og allerun­ derdanigst forelæg­ ge Monarken saa- danne Planer. Der indkom „nombre de, projets“, som det hedder i Fortalen til Jardins Værk over Marmorkirken, alt- saa upaatvivlelig ogsaa fra de fire dueligste Arkitekter den Gang her hjem­ me: K r ie g e r (død 1755), T h u rah (død 1759), Ei g tv e d (død 1754) og M arku s T u sch er (død 1751), men Eigtveds Ud­ kast blev foretruk­ ket, hvad der frem- gaar af, at det var ham, som ledede det store Byggeforeta­ gende i den første Tid. Saabegyndte man da. Men Grunden var løs og sumpet, og i de første Par Aar havde man nok at gjøre med at ud­ grave og opfylde og jævne og pumpe og pilotere i det uen­ delige, og man var endnu langt fra fær­ dig med Grunden, da Jubelfesten for det oldenborgske Kongehus stundede til (Oktober 1749), og ved den Lejlighed skulde Grundstenen til Kirkebygningen lægges af hans Maje­ stæts egen allernaa- digste Haand, enten man saa var færdig med Pumpning og Pilotage eller ej. Det er altsaa. rime­ ligt, at man har havt svært travlt, da det stundede ad Oktober til. Og da saa nævn­ te Oktober kom og Festen med den, da gjenlød alle hans Majestæts Riger og Lande af Klokke­ klang og Jubelsang og Salutskud og Frydeskrig, og der blev holdt Mønstrin­ ger og højtidelige Gudstjenester og loyale Fester og prægtige Illumina­ tioner og smagløse Transparenter og lærde, opstyltede og bombastiske Skole- haranguer i hver en Vraa, og det reg­ nede ned med For­ fremmelser og Ud­ nævnelser og kon­ gelige Naadesbevis-

Anonymt Forslag til Frederiksklrken, 1750erne. Alter, Prædikestol og Orgel. Til begge Sider af Alteret er i Nicher anbragt 2 Figurer, forestillende det gamle og nye Testamente gennem Moses og Johannes. Over Orgelet findes et Yindue,

blev udkastet fra Slotsaltanen, vejede kun to Lod og var for- færdiget af Medailløren Georg Vilhelm W a h l, en af Lærerne ved det ældste Kunstakademi, da dette havde Lokale i det gamle Posthus bag Børsen; begge disse to sidste Medailler bare naturligviis Monarkens Brystbillede og en pompøs og opstyltet Indskrift.

ninger, og der sloges flere Medailler i de Dage end nu i et halvt Aarhundrede, og ved Hove gik det lystigt til med Fester og Baller og lukulliske Taffeler, ved hvilke sidste hans Majestæts gamle Hof­ konditor, Sieur M aas, ret havde Lejlighed til at vise sit Talent ved hele vidtløftige arkitektoniske og fortifikatoriske Konstruk­ tioner af Sukkerværk, og paa Festens sidste Dag, den 30te Okto­