S_FørOgNu_Supplement1

der paabød Anvendelsen af Marmor til Kirkebygningens Beklæd­ ning. Man kan ogsaa gjøre Saly Uret! J ean F r a n ç o is J o se p h S a ly var, som bekjendt, og som vi tidligere have berørt, indkaldt fra Frankrig for at forfærdige hans Majestæt Kong Frederik den femtes statue équestre, som man den Gang, da man nødig sagde noget paa dansk, naar man kunde sige det paa fransk, udtrykte sig. Saly var en særdeles habil Kunstner, og den af ham gjorte Hest paa Amalieborg er uden Sammenlig­ ning det bedste, der er udført her hjemme før Thorvaldsens Dage; men han var en intrigant og herskesyg Mand, interesseret i højeste Grad og roede sine Venners og Landsmænds Aarer, — som man siger, — her hjemme i dette alle Udlændinges forjættede Land næsten med samme Iver og Ihærdighed som sine egne. Det varede ikke længe, inden han i Kongens og Hoffets og de stores og de styrendes Øjne var ble ven Indbegrebet af al Kunstforstand, en Avtoritet i de skjønne og „bildende“ Kunster, som kun enfoldige Hjemmefødninger kunde være stupide nok til ikke at knæle for, et Slags Vidunder, som ikke alene, — hvad der var sandt, — forstod sig bedre paa Billedhuggerkunsten end S tu rm b e r g og E h b isch og G erc k e n og J o st W ie d e w e lt og S ta n le y og P e z o ld t og le C lerc og hvad Danmark ellers den Gang besad og havde besiddet af Billedhuggere, men som ogsaa — hvad der ingenlunde var sandt, — var kyndigere i Bygningskunsten og alt, hvad dertil hørte, end K r ie g e r og T liu rah og E ig tv e d og M arku s T u sc h e r , og i hvis Haand man derfor burde lægge den øverste Ledelse af alt, hvad der i nogen Maade stod i Rapport til Kunsten og Kunstnerne her hjemme, saa vidt som Omstændig­ hederne tillode det. Som en Følge heraf blev Monsieur Saly gjort til Direktør for Kunstakademiet i Eigtveds Sted, en Utaknemme­ lighed og brutal Krænkelse, som denne fortjente Mand, Akade­ miets egentlige Grundlægger og første Organisator, kun i kort Tid overlevede (død den 7de Juni 1754), og da Tuscher, den eneste, som maaske kunde have holdt Saly Stangen, allerede var bort­ kaldt tre Aar tidligere, og Krieger gjorde Saly den Tjeneste at dø den 21de September 1755, — saa var det en smal Sag for den smidige og intrigante Franskmand at skyde den eneste Arkitekt, der endnu kunde være Tale om her hjemme, den fortjente Thurah, til Side, og gjøre det indlysende for hans Majestæt, at til at op­ føre en efter allerhøjstsamme opkaldt Kirke var en Hjemmefød­ ning, som ce pauvre Eigtved, absolument incapable , at man til saa- dant Gud og hans kongelige Majestæt velbehageligt Storværk partout maatte have en fransk Kunstner, hvorhos Saly naturligvis, ligesom Bygnings-Kommissionen, fandt det ganske usømmeligt at bygge en Kirke til Monarkens Ære af Mursten eller Sandsten, at man til saadant gloriøst Værk burde anvende Marmor, at den iøvrigt ganske taalelig habile Hofstenhugger Fortling jo nys havde opdaget nogle Marmorbrud i Norge udi Agershus eller paa de Lilienskjoldske Godser, que sais-je, og at man fra disse nys op­ dagede Brud kunde skaffe tilstrækkeligt Marmor til ikke alene at beklæde hele Frederikskirken baade udvendig og indvendig med dette Stof, saaledes som det af Monarken allernaadigst var paa­ budt, men til at opføre den helt og holdent af massive Marmor­ blokke saa og til mangfoldige andre hans Majestæt velbehagelige Kunstværker; allerhøjstsamme havde blot at befale. Hans Majestæt fandt, at Monsieur Saly var en særdeles for­ nuftig og behagelig Mand, og besluttede efter hans Idé at ind­ forskrive en fransk Arkitekt til at opføre Frederikskirken saa­ ledes, at den i højere Grad end tidligere kunde blive hans Maje­ stæts allerhøjeste Navn til Ære og Gud til Velbehag. Valget faldt paa Monsieur N ic o la s H en ri J a r d in , en fire og trediveaarig Mand, der sammen med Saly var uddannet ved det franske Akademi i Rom, og det danske Gesandtskab i Paris fik Ordre til at sætte sig i Forbindelse med denne Kunstner og opbyde alt for at vinde ham for Danmark, — det vil sige for hans Majestæts nye Kirkebygning. Det var Monsieur Karl Ludvig Kristian von K lin g g r a f f, Kon­ gens Kammerjunker og Sekretær ved det danske Gesandtskab i Paris, i hvis Lod det faldt at forhandle med Jardin. Denne var ikke alene en habil Arkitekt, men ogsaa en Mand, der vidste, at sig selv og sine nærmeste skylder man alt, hvad man kan udrette. „Jeg er“, sagde han til H. v. Klinggraff, „saa henrykt over den Udsigt, De aabner mig til at træde i hans Majestæt Kongen af Danmarks Tjeneste, at jeg, for at vise min Taknemmelighed her­ over, ikke alene erklærer mig selv, men ogsaa min fem og tyve- aarige Broder L o u is H en ri J a r d in , en Arkitekt, til hvis Due­ lighed og Kunsterfarenhed man ikke let vil finde Magen, rede til at følge det til mig udgangne ærefulde Kald. Min Broder og jeg ville gjøre Underværker i Danmark. Vi elske hinanden saa højt, at det er os umuligt et eneste Øjeblik at være hinanden af Syne. Skulde han mod Forventning ikke blive beæret med en Indbydelse fra Danmark, kan De spare Dem yderligere Skridt lige over for mig, saa vil jeg heller ikke komme“. Hr. v. Klinggraff indberettede dette Sieur Jardins Svar og de Fordringer, han stillede, hvorpaa den danske Regering paalagde ham at holde Underhandlingerne i Gang med begge disse to saa beskedne Kunstnere. Efter nogle Vanskeligheder afsluttedes der saa den 12te Oktober 1754 i Paris en Kontrakt med dem. Den kongelige Bygnings-Kommission her hjemme havde rigtig nok næret store Betænkeligheder ved at gaa ind paa de i nævnte Kontrakt eller „Notarialkonvention“ stipulerede Betingelser, men hans Majestæt vilde à tout prix have Sieur Jardin herind, og efter „expressen konigl. allergnadigsten Befehl“ maatte den approbere nysnævnte Konvention, som derpaa fik kongelig Sanktion.

(Her i Juni 1757 i Følge kongelig Ordre var afgivet 315 Kubikfod hugne Bornholmske Sandsten til Giethuset paa Kongens Nytorv, hvor hans Majestæts Rytterstatue blev forfærdiget, paa Forlan­ gende af „Directeur M e y e r “. Samme Sieur Meyer var en grumme løjerlig Mand, og skjøndt han ikke havde videre med Marmorkirkens Opførelse at gjøre, kan vi dog ikke bare os for at omtale ham og hans Løjerlighed med et Par Ord. Han var Broncestøber i Stokholm, da den danske Regering i sin ustyrlige Begjærlighed efter å tout prix at faa fat paa en saadan til at støbe Frederik den femtes Rytterstatue henvendte sig til ham for at formaa ham til at udføre dette Værk, som Saly just havde fuldendt Modellen til. Sieur Meyer var ikke uvillig til at yde sin Assistance; han vilde se Modellen og for­ langte derfor, a t man sk u ld e s e n d e ham den t i l S to k holm . Heri kunde man ikke tjene Sieur Meyer, og saa blev Sieur Meyer vred og vilde ikke komme til Kjøbenhavn. Endelig lod han sig dog ved den danske Gesandt i Stokholm, Kammerherre v. der A sse b u r g s Tryglen overtale til at indfinde sig i Danmarks Hovedstad, hvor han, som man ser, lod sig give Titel af Direktør eller i det mindste lod sig kalde saaledes, stillede urimelige For­ dringer, som at der skulde forskrives Støbesand fra Paris — man skyndte sig strax at opfylde hans Forlangende og forskrev for — 5454 Rd. 4 Mk. 3 Sk. Kurant = 33000 Kroner Støbesand fra den nævnte By — og rejste derpaa hjem igen. „Kammerherre Asse- burg“, siger Thiele, efter hvem vi meddele denne korte, men for de kunstneriske Forhold her hjemme den Gang kun altfor karak­ teristiske Beretning om Sieur Meyers Særheder, „kunde nu begynde, hvor han sidst havde sluppet, og det gjorde han ogsaa“. Han fik langt om længe en Kontrakt i Stand med Sieur Meyer. Man ven­ tede nu, at denne vilde indfinde sig i Kjøbenhavn, „men med Sieur Meyer var der intet Udkomme; han var borte og b le v borte“. At han dog endnu i 1757 stod i Relation med Saly og Støberiet paa Giethuset, fremgaar af den af os nys givne Notits om Afgivelsen af hugne bornholmske Sten til det nævnte Støberi. For at ende vor Digression om den vanskelige Sieur Meyer tilføje vi endnu, efter Thiele, at endskjøndt Sieur Meyer aldeles intet havde gjort uden Vanskeligheder, Ophævelser og urimelige For­ dringer, blev denne hans Virksomhed ham dog betalt med i alt 6448 Rd. 1 Mk. 6 Sk. Kur. ( = c. 40000 Kroner)! Men — det er ikke værd at harmes over Udgifterne til Sieur Meyer og til „Hesten“ paa Amalieborg, der er mere end nok ved Historien om Marmorkirkens Opførelse at harme sig over. Det begav sig nemlig nu, at man resolverede sig til at modificere den gamle Byggeplan særdeles betydeligt, og snart dukker derhos en ny Bygmester op, Franskmanden J a rd in , og han var dyr, langt dyrere end den urimelige Sieur Meyer, saa dyr, at det næsten svimler for os blot ved at tænke derpaa. Hvad den antydede Modifikation af Byggeplanen angaar, da var man efterhaanden kommen i Tanke om, at Kirken, opført af Mursten og Sandsten, saaledes som det oprindelig var Bestem­ melsen, ikke vilde blive magnifik nok, ja rent ud sagt vilde være hans kongelige Majestæt uværdig, at det derfor maatte „eragtes“ nødvendigt tildels at opgive baado Sandsten og Mursten som Hovedbygningsæmne og lade Kirken baade udvendig og indvendig b e k læ d e med n o rsk Marmor. Nogle Aar forinden havde den tidligere nævnte Hofstenhugger Fortling opdaget et Marmorbrud i Norge, og fra dette ventede man at kunne faa alt, hvad man behøvede. Den kongelige Bygnings-Kommission — Gehejmeraaderne B e r k e n tin og B e r n s to r ff, Overceremonimester P ie s s e n , Ju- stitsraaderne B ar km an n og E sm a rch , — og dens Præses Grev M o ltk e satte sig nu i Bevægelse; de lode gjøre Beregninger og Overslag over, hvor meget Marmor der vilde udkræves til nævnte indvendige og udvendige Beklædning af Kirkebygningen, og efter at have bragt i Erfaring, at der dertil vilde medgaa 150U14 Ku­ bikfod, indgav Moltke den 24de Februar 1753 en allerunderdanigst Forestilling til Kongen: at det maatte behage hans kongelige Majestæt allernaadigst at befale, at Kirken baade udvendig og indvendig skulde beklædes med norsk Marmor, hvilket Frederik den femte ved Resolution af 31te Marts 1753 bifaldt, hvorhos det allernaadigst tillodes hans Majestæts Oberst og Hofbygmester E ig tv e d og Hofstenhugger F o r tlin g allerunderdanigst at levere det til saadan Beklædning fornødne Marmor, hver af dem det halve, og tredive tusende Kubikfod aarligen. Der kan fornuftigvis ikke være Tvivl om, at det er Fortling, Eigtved, Moltke og først og fremmest hans Majestæts egen Pragt­ lyst, som det fra første Færd maa tilskrives, at Kirken nu skulde være „en Marmorkirke“ eller i det mindste „en marmorklædt Kirke“. Men vistnok anede Eigtved næppe den Gang, at denne Modifikation af hans Byggeplan skulde blive af lige saa kort Varighed som Byggeplanen selv, og at han selv inden kort Tid vilde faa Monsieurs Salys Kjærlighed, de stores Ubestandighed og hans Majestæts Utaknemmelighed at føle. Eigtved og Fortling kom altsaa til at levere det omtalte ^Mar­ mor, og det paa Betingelser, som vare ret gunstige for dem lægge. Leverancen gik efter begges snart efter paafølgende Død over paa deres efterlevende Enker. Det er saaledes med Urette, at S a ly — hvem vi tidligere gjen- tagne Gange have nævnt, og hvem vi ret strax skulle tale nær­ mere om, — er bleven beskyldt for at have faaet den oprindelige Byggeplan kasseret og en ny og kostbarere vedtaget; Saly var slet ikke i Danmark den Gang; han ankom først til Kjøbenhavn den 6te Oktober 1753, altsaa mere end et halvt Aar efter, at Kong Frederik den femte havde udstedt den kongelige Resolution,

168