S_FørOgNu_Supplement1

Det var sagtens især den syvende Artikel i Kontrakten, der havde vakt Bygnings-Kommissionens Betænkeligheder: det var nemlig den, der handlede om Gagerne, og de vare ikke smaa. Den ældste af Brødrene skulde træde i Kongen af Danmarks Tjeneste mod en aarlig Gage — fra hans Afrejse fra Paris at regne — af fire tusende Rd. dansk Kurant (24000 Kroner), og den yngste Broder lige saa med en aarlig Løn af et tusende Daler Kurant (6000 Kroner), alt at udrede af de til Kirkebygningen an­ viste Summer. Og da Kontrakten var approberet og ratihaberet og alt i Orden, afrejste Brødrene Jardin fra Paris til de ægyp­ tiske Kjødgryder i Danmark. I Kjøbenhavn var imidlertid E ig tv e d død den 7de Juni 1754. Han havde, som fortalt, ikke længe overlevet den Utaknemmelig­ hed, der var udvist imod ham fra Kongens, de styrendes og de stores Side, da han fjernedes fra Akademiets Direktørstol for at give Plads for Saly, og godt var det for ham, at han nu var van­ dret heden, at han ikke maatte opleve at se Jardin i Hæder og Værdighed og sig selv forglemt og fjernet fra det store Bygnings-

igjennern, at disse tvende abderitiske Planer bleve lagte ad acta. Ved Marmorkirken fik Anthon ikke Tid til at gjøre hverken godt eller ondt, thi allerede fra 1ste Juli s. A. afløstes han i sin Virk­ somhed der af Generalmajor og Generalbygmester Laurids de T hurah . De af denne for Tidsrummet fra 1ste Juli 1754 til 27de Marts 1756 til Arbejderne assignerede 1520 Rd. 56 Sk. anvistes ved kongelig Approbation af sidstnævnte Datum til Udbetaling. I øvrigt maa det siges, at hverken Anthon eller hans Efter­ følger, Thurah, udrettede eller k u n d e udrette noget ved Kirke­ bygningen, da den gamle Plan jo var forkastet og en ny endnu ikke antaget; begges Virksomhed her indskrænkede sig hoved­ sagelig til „at holde det gaaende“, som man siger, holde Folkene sammen, sysselsætte dem, sørge for Materialier og Bygningsæmner, modtage Marmor, lade det skjære, tilhugge og behandle, kort, sørge for, at der dog blev bestilt noget, indtil den indkaldte Bygmester kunde træde til. Imidlertid vare Brødrene Jardin ankomne til Kjøbenhavn, hvor de begge den 15de Januar 1755 bleve optagne som Medlemmer af

Marmorkirken, set fra Frederiksgade over Norgesgade (Bredgade). Aar 1865.

hans Majestæts højlovlige Kunstakademi og ansatte som Professorer ved samme. Det gav jo ogsaa nogen Indtægt, skjøndt det ikke var store Sager, men man maatte jo tage al Ting med. Den ældste Broder blev Professor i Arkitekturen, den yngste i Perspektiven. For strax at komme til Ende med vor Fortælling om denne sidste, L ou is H en ri J a rd in , skulle vi melde, at han som Arki­ tekt var aldeles betydningsløs og ved Marmorkirkens Bygning ikke har efterladt sig større Spor end den ringeste Haandlanger, skjønt han regnedes for en Slags Under-Bygmester der, — ved det Lag 1757 omtales et „den Bau Meistern Jardin reservirtes Contoir" paa Pladsen, — at han som Professor ved Kunstakademiet, hvor han, der ikke forstod et Ord dansk, skulde holde Forelæsninger for et Avditorium, der ikke forstod et Ord fransk, var om muligt endnu mere betydningsløs, at han afgik ved Døden den 8de Ok­ tober 1759 uden at have bygget saa meget som et Bomhus for Regeringen, og at hans efterlevende Broder, der samme Aar ved Thurahs Død (den 6te Septbr.) var bleven Intendant over de konge­ lige Bygninger, lod sig overdrage hans Professorat i Perspektiven mod et Gagetillæg af 50 Rd. Som man ser, var den ældre Jardin en Mand, der mente, at man skyldte sig selv at tage al Ting med. Den indkaldte Arkitekt skulde nu til at gjøre Vidundere ved Frederikskirken, som man allerede havde bygget paa i ti Aar med en Depense af én Million Kroner, og hvor allerede Pilotagen og Grundlaget var fuldført. Men det lader næsten til, at han, trods hans Majestæts Utaalmodighed efter at se ham i Virksom­ hed, trods sit Kunstnerrenommée, trods sin Landsmand Salys be­ gejstrede Lovtaler har mødt en Del Modstand og Uvilje hos

foretagende, han havde paabegyndt. Eigtved efterlod sig et hæ­ derligt og agtet Navn baade som Menneske, som Bygmester og særlig som det danske Kunstakademis første egentlige Organisator. Det vidnes til hans Hæder, at han hverken skammede sig over sin ringe Byrd eller over sine fattige Slægtninge. Han efterlod sine Børn og sin Enke „S oph ie C h r is tin e n ée W a lth e r n “, forhen Kammerjomfrue hos en af Prinsesserne, i trange Kaar. Som tidligere berørt gik den Leverance af norsk Marmor, som allernaadigst var forundt ham, over paa Enken, som nød godt af den i nogle Aar. Ved Eigtveds Død traadte midlertidig hans Svigersøn og højre Haand, kongelig Bygningsinspektør og Løjtnant saa og Informator ved Akademiet Georg David A n th on i hans Sted ved Kirken. Dette ses af de kongelige Resolutioner og Approbationer af 3die Januar 1756, ved hvilke den af Eigtved assignerede Betaling til Mandskaber og Haandlangere pro 1752—1753 til 1ste Juni 1754, i alt 4162 Rd. 8 Sk. og de af Anthon til de samme Arbejdere assignerede 110 Rd. 64 Sk. faa kongelig Godkjendelse. Anthon var en saare ringe og smagløs Arkitekt. Han har byg- get det stygge Spir paa Frederiks tyske Kirke, ude paa Ivristians- havn. Som Beviser paa hans fuldstændige Mangel paa kunstne­ risk Smag kan anføres de to Projekter, han i Aaret 1772 frem­ kom med. Det første drejede sig om Rosenborg: han vilde ned­ bryde Spiret paa det ene af Slotstaarnene og erstatte det ved et „Gelænder“ eller en Ballustrade ovenpaa Taarnets sjette Stokværk. Det andet Projekt angik Børsen, hvis Taarn han vilde nedbryde og erstatte med en Kuppel. Lykkeligvis satte dog H a r sd o r ff

t

169