S_FørOgNu_Supplement1

som unge raske Mennesker med gyldne Løfter for Fremtiden, og naar saa Krigen var tilende og Statskassen tom, hjemsendtes de uden Spor af Midler; thi Pension eller Understøttelse af nogen Art kendtes der intet til, tværtimod havde de ofte i aarevis deres Sold tilgode og blev spidset af med Løfter, som aldrig blev og aldrig kunde blive indfriede. Tilsidst havde de paagældende

faidsporte og tillige bag ved Sjællands Ravelin, og disse primitive Forhold vedblev i det væsentlige at finde Sted, indtil Koleraen i 1853 ryddede op i megen gammel Slendrian. End ikke Langelinies Overgang i 1848 til offentlig Passage kunde ændre Forholdet, thi da efter denne Tid det af de tre Vandhuse, der laa lige over for, hvor nu Yachtldubbens Pavillon er, trængte til Reparation,

kun de eneste Udveje, enten at stjæle eller at tig g e ; det første førte dem uvægerligt i Galgen, det andet i Slave­ riet. I den næ r­ meste Tid før 1740 havde man imidlertid op­ rettet 12 saa- kaldte Garni­ sonskompagni­ er å 100 Mand. Det var disse Kompagnier, der i 1740 slo­ ges sammen til et Regiment: Garnisonsregi­ mentet, der i 1744 udvidedes til 15 og i 1750 til 16 Kompag­ nier. I dette Regiment, der blev som cn Art militær Ladegaard, fik alle de Solda­ ter Ansættelse, der var for gamle til at tjene i den a k ­ tive Hær, for her at anven­ des som Skild- vagter eller til­

blev det kun befalet at give det et saadant Udseende, at det kom til at ligne en „Bade­ an stalt“. I 1831 blev det første mu­ rede Latrin op­ ført inden for Voldene, og ganske beteg­ nende blev det opfort umiddel­ b art ved en af Udfaldsporte­ ne, nemlig den ved hvilken vi for Øjeblikket befinder os, og her findes det endnu den Dag i Dag; det var imidlertid op­ rindelig kun beregnet for Of­ ficerer og „Fru­ entimmere“, og Nøglen skulde for hver Gang hentes og atter afleveres i Skil­ derhuset hos den nærmest

derved poste­ rede Skildvagt. Som anført, skulde der en Epidemi som Koleraen i 1853 til, for at faa Bugt med disse fortvivlede gammel­ dags Forhold. Da vi foran fortalte om, at Fodfolket i Tidernes Løb havde dannet Hovedmassen af Kastellets særlig i gamle Dage stadig skiftende Indkvartering, nævnede vi de paagældende Afdelinger ved deres nuværende Betegnelser. Vi vilde med temmelig Nøjagtig­

Grundrids og Snit af Generalstok (5. Stokbarakke). Tegnet A ar 1754 af Oberst S. C. Gedde.

synshavende ved Statens Bygninger, Haver, Straffeanstalter o. s. v. Instruktionen for dette Regiment, af hvilket der laa 6 Kompag­ nier i Kastellet, er meget interessant, men for lang til at optages her. Som et Eksempel paa Mildhed — d. v. s. set i Forhold til Datidens Syn paa Sagen —-, der blev anvendt overfor disse gamle Soldater, af hvilke flere delvis var Invalider, maa det for­

mentligt være til­ strækkeligt at hen­ vise til et enkelt Punkt af denne In ­ struktion , hvori det hedder, at al haard Behandling, saasom Slag, Stød, Prygl o. 1., n a a r d e t d a i k k e b l o t d r e j e r s ig om 2 å 3 S la g , som i H a s t i g h e d k a n s k e — ikke maa foregaa ved dette Regiment. Regimentet opløstes i 1764 atter i Kom­ pagnier, af hvilke det sidste forsvandt i 1816; men ingen af disse laa i Kastellet. Det siger sig selv, at der sam­ tidig med Garnisons­ regimentet selvfølge­ lig laa andre mobile Afdelinger derude.

hed være i Stand til med Anvendelsen af Afdelingernes skif­ tende Navne at følge dem saa godt som fra Aar til Aar, og der­ ved vilde Antallet for­ øges i en betydelig Grad, eftersom ikke saa faa af de Afde­ linger, der har ligget i Kastellet, nu ikke mere eksisterer. Dette vilde imidlertid kun føre til en Oprems­ ning af Afdelingsnav­ ne og Aarstal, som vel kun de færreste vilde have Interesse af. For en enkelt fra de øvrige stærkt di­ vergerende Afdeling finder vi dog Anled­ ning til at gøre en Undtagelse. 1 Tiden fra 1740— 17(54 laa i Kastellet Hovedmassen af et Regiment, der kaldtes „Garnisonsregimen­ tet". Dette Regiment var ikke en egentlig mobil Afdeling, saa- ledes som alle de an­

Yi gaar atter til­ bage til Alarmplad­ sen og minder om, at denne i de 40 første Aar af Kastellets T il­ værelse strakte sig helt op til Voldskraaningen af Kongens Bastion, hvad der dog ikke oprindelig havde været Meningen. Allerede medens Chr. IV lod arbejde paa St. Annæ Skanse, syslede han med den Tanke at lade et Slot opføre i Forbindelse med denne, og i 1620 lader han endog en Snedker Bertel Møller udføre „den Skabelon efter det Slot, som ved St. Annæ Bro skal bygges“. Udførelsen af denne „Skabelon“ tog ialt 57 Uger, og

Generalstok (t. v.) og Fortunstok (t. h.) set fra Kirkepladsen mod Norgesporten. I Baggrunden t. b. brydes Ensem blet af den grimme „N y K asernebygning“.

dre. Man havde i Tiden for da ikke haft Spor af Forstaaelse af, at Staten havde nogetsomhelst Ansvar eller Forpligtelse overfor dem, der ved at hverves i en ung Alder viede hele deres Liv til Mi­ litærstanden, naar de en Gang blev gamle og skrøbelige eller endog gennem Sygdom og Saar var bleven ude af Stand til at forskaffe sig selv og deres Familie det allernødtørftigste til Livets Ophold. Hver Gang, der skulde føres Krig, hvervede man dem

240