S_FørOgNu_Supplement1
Slottet maa altsaa ikke have været et saa ganske ringe Bygnings værk; men hvorledes det har været tænkt kendes nu ikke. Næppe var imidlertid Enevælden bleven indført under hans Efter følger, før Tanken om Opførelsen af et Slot atter opstaar, idet Fr. III synes at have betragtet et saadant som nødvendigt for at have et Sted, til hvilket Kongehuset kunde trække sig tilbage i Tilfælde af
Kongens Bastion, hvorfra det strakte sig saa langt frem paa Alarmpladsen, at Facaden, der vendte mod Øst, kom til at ligge i Forlængelse af de to Magasinbygningers østlige Facader, medens der mellem Slottets Sidefløje og de tilsvarende Fløje af Magasin bygningerne fremkom to smalle Passager, der delvis optoges af hver sin Rampe op til Hovedvolden.
Udsigt fra Norgesporten gennem Kastellet. Aar 1917. T il højre ses Generalstok.
Af de hosstaaende 2 Tegninger, der findes i Kobberstiksamlin gen, men uden noget Signatur eller Tidsbetegnelse, ses det, at Slottets Udseende og Beliggenhed er som paa Ruses Grundteg ning. Fløjenes Sammenstødspunkter danner firkantede Hjørne pavilloner med Frontespicer til begge de udvendige Sider. Slot tets Sidefløje og Bagfløj er paa 4 Etager og ganske uden nogen ydre Prydelse, kun Facadens Midterparti højner sig først i en 5. Etage paa 5 Fag og derover atter en pavillonlignende Over bygning paa 3 Fag, hvorover et baadformet Tagparti hvælver sig
Angreb fra saavel ydre som indre Fjender, og i den d. 20. April 1664 med Ruse oprettede Kontrakt fastsættes der et Beløb af 11.000 Rd. til „Kongens Hus“. Paa Grund af Gejstlighedens og Borgerskabets stærke Modstand mod Kastellets Opførelse synes Slottet at være opgivet, uden at Tidspunktet herfor med Sikker hed kan fastslaas, thi mærkeligt nok findes Slottets Grundrids endnu paa den af Riise i December 1666 udførte Originaltegning over Kastellet, hvor det ses som en firfløjet Bygning, der omslut ter en firkantet Gaard. Dets Beliggenhed var umiddelbart op til
241
Made with FlippingBook