S_FørOgNu_Supplement1

Særlig skal ogsaa fremhæves fhv. Justitsraad, Proprietær A. F. Leesen til Cathrinenhoff paa Femern; det var denne tysksindede Person, der den 15. April 1848 foranledigede Kaptajnløjtnant Dirckinck-Holmfeldt overfaldet og mishandlet, medens en Matros blev skudt, da de var gaaet i Land paa Femern med Brevskaber til Øvrigheden. Leesen blev i 1853 idømt livsvarigt Fængsel, men meldte sig først selv i 1855 til Afsoning af Straffen, der dog kun kom til at vare 1 Aar. I 1864 indsættes Etatsraad, Kontorchef i Krigsministeriet C. F. Seegers i 2 Maaneder og endelig d. 7. Maj 1866 den sidste Stats­ fange, Toldforvalter i Frederikshavn, Kaptajn F. G. Holstein, der blev løsladt d. 7. Maj 1869, og med ham ophører Statsfangernes uendelig lange Række. Fra Arresthuset vender vi os til Nordre Magasinbygning, hvis Historie i flere Retninger falder sammen med dets Genbo syd for Kirkepladsen. Her har fra de ældste Tider været Boliger og Kon­ torer for de ved Bageriet ansatte Embedsmænd. og fra 1818 til

Aaret efter møder vi Generalkrigskommissær, Kammerherre og Oberst J. d’Aubert, der for Overtrædelse af Trykkefrihedsloven sad fængslet i 2 Aar. For samme Forseelse maatte den berømte Historiker, Dr. Juris G. L. Baden udholde l 1/2 Aar. Derefter følger i 1826 Regimentskvartermester E. H. Rosenstand — 2 Aar — og i .1827 Gehejmefinansraad og Generalkommissær J. H. C. Hoppe — 3 Aar. Særlig trist er vel nok Historien om Oberstløjtnant, Toldkasse­ rer J. J. Bruun, der, skønt fuldstændig uskyldig, maatte sidde i 13 Aar, indtil han i en Alder af 72 Aar afgik ved Døden. Det er om ham, Fr. VI skal have sagt, at han havde den største Med­ lidenhed med ham, fordi han vidste, at han led for en andens Brøde, men, tilføjede han: „Jeg kan ikke hjælpe ham, i den Sag maa han deroppe dømme,“ og han pegede mod Himlen. Saa følger, stadig med betydelige Spring, schweizisk Oberst L. H. Müller Baron d’Aarwangen fra 1831 til sin Død Aaret efter; Hofkasserer, Justitsraad H. D. Duncan fra 1840 til sin Død i 1853

Fot. „F ør or N u“ ved E lfelt. Mindesmærke i Møens Kontregarde for Frivillige og Faldne i Krigene 1848-1850 og 1864. Afsløret °/7 1920. Se Teksten Side 260.

— han var 66 Aar grammel ved sin Fængsling; Amtsforvalter J. C. Liebenberg fra 1840 til sin Død i 1854 — 78 Aar gammel; By- og Herredsfoged i Holstebro, Kancelliraad J. F. W. Jessen fra 1841 til sin Død i .1856 — 79 Aar gammel og Kammerassessor C. C. H. F. Giintelberg fra 1841 til sin Død Aaret efter — 51 Aar gammel. Saa i 1842 kommer der et enkelt Stænk af Humor midt ind i Fængselshistorien, — naa, Humoret ligger egentlig ikke saa meget i selve Sagen som i de morsomme Indlæg i Vittighedsbladet „Corsaren“, som den fremkaldte. Det er den bekendte Historie om de tre Studenter, der i Kaadhed havde stødt saa længe med deres Geværer efter Frederik VI’s Buste nede i Gothersgades Eksercerhus, at Busten — eller „Bøsten“, som det hedder i en Vise — gik paa Gulvet og splintredes. To af Studenterne, R. Kopp og E. Flemmer, maatte i den Anledning tilbringe flere Uger i Kastellet. Byfoged i Maribo, Justitsraad J. C. B. Sommer fra 1848 til 1854 for Kassemangel; Kasserer ved Stadens Hovedkassererkon­ tor, Sekretær O. H. Lybecker af samme Grund fra 1844 til sin Død Aaret efter. 1 1846 finder vi „Negerkongen og hans Minister“ fra vore af­ rikanske Besiddelser; de sad her i 4 Aar. Fra 1848 begynder Krigsfangernes uendelig lange Række; af disse skal kun fremdrages Sognepræst Chr. Petersen fra Hellevad; det var ham, der blev taget til Fange af den bekendte Dragon­ underofficer J. H. Kloppenborg, der i sine Livserindringer fortæl­ ler, hvorledes han paa gammel Landsknægtsmaner red ind i Kir­ ken og op til Alteret for at tage Præsten til Fange.

1884 fandtes her i de øverste Loftsrum Afdelingernes Vaaben- og Munderingskamre, der var i høj Grad indskrænkede. Da Kastel­ lets to sidste Marketenderier i Stokkene blev nedlagt i 1854, blev der i Stuen ud imod Kirkepladsen, hvor der før den Tid havde været Bageri, indrettet et stort fælles Marketenderi for hele Ka­ stellet. I de andre Etager blev der indrettet store Belægnings­ stuer, og her var saavel i 1848—50 som i 1864 de almindelige Krigsfanger indkvarterede. Stemningen for disse var dog vidt for­ skellig for de to Kriges Vedkommende, thi i 3-Aars-Krigen var det jo desværre hovedsagelig vore egne saa sørgeligt forvildede Lands­ mænd, danske Befalingsmænd og Soldater, der havde svigtet Ed og Fane, og de blev da ogsaa fra Befolkningens Side mødt med den Bitterhed og Vrede, som deres Færd havde gjort dem for­ tjent til. I 1864 var Forholdet delvis noget anderledes; vel var det vore Fjender, og vel kunde de gode Preussere lægge deres Overmod og Foragt for alt dansk for Dagen, men til Gengæld fornægtede Østrigerne ikke deres livlige Karakter, og naar Afte­ nen kom, lød deres Sange til Guitar, Fløjte eller andre Instru­ menter fra de aabne Vinduer ud over Alarmpladsen, hvor der samlede sig en taknemlig Tilhørerskare. I den til nordre Magasinbygning hørende Gaard finder vi langs med den mod Volden løbende Mur en lille uanselig Bygning, der rummer Kastellets ældste Mølle, en Hestemølle, thi saadanne blev anvendt i Kastellet indtil langt ned i Tiden, endog efter, at Kastellet i 1718 havde faaet sin første Vindmølle paa Kongens Bastion; vi vil senere høre om dens Virksomhed ogsaa paa andro Steder i Kastellet. Om Svanestokken er ikke synderligt at fortælle, ud over at

256