S_FørOgNu_Supplement1

Efter Kommandantens Opfordring foreligger der atter d. 1. Marts 1884 en meget lang Lægeerklæring om han. Det hedder i denne, at han i 20 Aar har haft en Række betydelige Sygdomsformer, der tilsammen i den lange Tid har kompliceret hans, som sinds­ syg betragtet, sørgelige Tilværelse. Sindssygen viser sig i en idelig Frygt for Forgiftning, saa at han kun med Ængstelse og Mistro nyder sine Næringsmidler. Han tror sig i Omgang med en Aande- verden, hvor de mest skrækkende Syner af Henrettelser, Pinsler og Forvarsler bestandigt kommer ham i Møde. I Løbet af 16 Maaneder havde han 87 Bylder paa Hals, Bryst og Ryg. Under denne Tilstand berøvedes han Brugen af sit Taleorgan; dette varede i 10 Maaneder og forbitrede ham hans Liv. Samtidig fik han Nervefeber, der varede i 10 Uger. Derefter fik han 3 Bylder

Kommandanten, Oberst Giode du Plat, fremsendte d. 3. Marts Erklæringen til Kongen efter forinden at have forsynet den med 8 Notater, af hvilke kun Notaterne 4—6 skal anføres her. „ad 4. Hvorledes Statsfanger kunne soigneres paa et andet passende Sted end i Statsfængslet, hvori de er indsatte, indser jeg ikke ( ! ) ............. ad 5. DaStatsfangenSchmeerfeldtindtil Aaret 1830 ikkun havde 16Rbslc.daglig, saahar minFormand efter Sigende for­ anstaltet, at han fikforsvarlig Forplejning af Marketenderne, og hvorfor disse ikke skulle have modtaget Betaling (!). — 'Efter Sigende skal Schmeerfeldt ogsaa have erholdt Mad hos Fru Birph 1 den Tid, hendes Mand sad som Statsfange i Kastellet. ad 6. Som jeg allerede mundtlig har y ttret for Deres Majestæt

i Luftrøret, og da disse var skaaret, fik han sin Talestemme igen. I de sidste 6 Aar har han bestandig været sengeliggende. Det sygelige Til­ fælde i hans Knæ skyl­ des gentagne Kontu- sioner, som han har bibragt sig selv ved at klatre op i Vin­ duet i sin Arrest, idet hans Nysgerrighed efter at se de forbi- gaaende har drevet ham til ofte at tage Sæde her. ,.Da nu Vin­ duet er meget højt fra Gulvet“, skriver Hjorth, „kunde han ikke naa og omfatte Jernstængerne deri uden ved at gøre et Spring, og ved dette stødtes bestandig Knæet. Jeg har selv en Gang været Øjen­ vidne til den for­ underlige Hurtighed, med hvilken han var i Stand til at komme fra Gulvet op i V in­ duet.“ Videre omtaler Lægen, at Schmeer- feldt, ta k k et være Kommandantens Vel- villie, paa enkelte milde Sommerdage er bleven baaren ud i den friske Luft, hvad der har virket fordel­ agtigt paa hans svæk­ kede Legeme. Efter at have talt om, at der med de forhaan- denværende Midler sørges saa godt for ham som mulig, og at alle Medikamen­ ter og Bandager blev leveret uden Udgift for ham, fortsætter han: „Men at jeg des­ uagtet ofte har øn­ sket og endnu ønsker, at det var muligt at behandle en saadan

har jeg intenderet til Foraaret at hensætte Schmeerfeldt i et af de Værelser i øverste Etage, som indtil nu har været beboet af Arrestanten Bruun, men derved finder den Ubekvemmelighed Sted, at Schmeerfeldt kommer længere fra Arrestforvareren, Ser­ gent Franck, end hvor han nu bor Væg om Væg, og som kan høre alt, hvad Schmeer­ feldt foretager sig, og selv om Natten, hvor han mest plages af sine sindssvage Drøm­ merier, komme ham til Hjælp. Bemeldte Lokale har desuden den Ubehagelighed, at Arrestantens Skri­ gen og Raaben kan høres fra Volden, da disse Vanælser er i lige Højde med sam­ me, desuden er Væ­ relserne ikkun for Øjeblikket vacante.“ Pekuniært set blev

Schmeerfeldts • For­ hold forbedrede lidt, efterhaanden som T i­ den skred frem, men dette kunde ikke bø­ de paa hans haarde Lidelser. Dette ulyk­ kelige vanvittige Men­ neske, der forlængst burde have været an­ bragt paa en Sinds­ sygeanstalt under læ­ gekyndig Behandling, laa her bogstavelig talt og raadnede op af Kræftbylder i et fugtigt Fangehul, i hvilket Luften end ikke lod sig forny, og d. 4. August 1834 Kl. 123/4 Morgen kom Dø­ den til ham i hans 49. Aar som en Befrielse efter 23 haarde og kvalfulde Fængsels- aar. (Uddrag af Forfatterens nu afsluttede Værk: „Kastellets Fængselshistorie gennem 250 A ar“). Selv store Mænd kunde komme i Fængsel for Ord og Handlin­ ger, der under andre Forhold vilde have gjort dem stor Ære. Da Landgreve Carl af Hessen-Kassel i 1816 fejrede sit Guldbryllup med Chr. VII’s yngste Søster Louise, lod Københavns Komman­ dant afsende Garnisonens Lykønskning til Guldbrudeparret; men denne Lykønskning var rigtignok affattet paa tysk, og overfor dette reagerede ganske naturligt Kommandøren for danske Liv­ regiment, Oberst C. U. Sundt paa Parolen, hvad der kostede ham 2 Maaneders Arrest. Statsgældsdirektør, Konferensraad C. Birch bliver i 1820 fængs­ let for Bedrageri mod Staten for det paa hin Tid betydelige Be­ løb af 1.219.800 Rdl. Han havde faaet den ulyksalige Ide, at han ved at anvende en bestemt Fremgangsmaade kunde sprænge Tal­ lotteriet; denne hans Spillelidenskab førte ham videre og videre; tilsidst forgreb han sig paa Statens Midler, og Resultatet blev det samme: i Arrest til han betalte eller døde; det sidste skete i 1829. Dr. phil. J. J. Dampe er alt kendt fra nærværende Tidsskrift 2. Aargang. 1 1824 bliver Etatsraad J. Splittorff for Besvigelser mod Staten afleveret til Kastellet, hvor han efter 9 Aars Forløb afgik ved Døden.

Fot. „F ør og Ku“ ved E lfelt.

M indesmærket i Prinsessens Bastion for Slaget paa Rheden 2. April 1801. Afsløret 2. April 1902. Se Teksten Side 260.

syg paa et for hans Tilstand mere passende Sted, end et Statsfængsel kan være, dette kan jeg ikke fordølge.“ Schmeerfeldt har i de første Aar ikke haft saa meget, at han dermed selv har kunnet forskaffe sig Mad og Drikke (!); „men dog alligevel manglede han ikke disse, da flere, men især en enkelt Families Gavmildhed forsynede ham med Middagsspise; men da denne Gavmildhed under forandrede Omstæn­ digheder maatte ophøre, blev den syges Forfatning for en kort Tid mindre heldig.“ (Det var den nedenfor omtalte Konferensraad C. Birch’s Hustru, ved hvis opofrende Godhed Schmeerfeldt i en Aarrække fik sin daglige gode Middagsmad). Lægen slutter med at bede om, at Schmeerfeldt maa faa en mindre fugtig Arrest f. Eks. i 2. Stokværk, samt at han maa blive forsynet med en Del Klædningsstykker og Linned, hvad han haardt trænger til. Hele den meget lange Lægeerklæring, hvis Indhold her er gen­ givet stærkt forkortet, giver et trist Billede af Fængselsforholdene, som de endnu var op imod Midten af det 19. Aarhundrede. Man maa give Lægen Ret i, at der maatte kunne findes et mere passende Sted at anbringe en saadan syg Stakkel end i en fugtig Arrest, og man falder i Forbavselse over, at man end ikke sørgede for, at han fik saa meget, at han dermed kunde stille sin Sult, men at han i denne Tilstand skulde være afhængig af en tilfældig Families eller — som det nedenfor anføres — af Marketendernes Gavmildhed.

255