S_FørOgNu_Supplement1

som indtil da havde været sét i Østersøen. „ E n g e le n “ blev bygget i Kallundborg. Ved Aaret 1500 skal en fransk Skibsbygger have opfundet 4-kantede Kanonporte til at lukke med Faldporte, hvilken Opfin­ delse straks blev benyttet til at forsyne Skibene med Kanoner langs Siderne, hvor de anbragtes i 2 Lag over hinanden. Dette gav Anledning til Bygning af Sejlskibe, der særlig vare bestemte til Krigsbrug, medens de større Sejlskibe tidligere benyttedes saavel til Handelsforetagender som i Krig, og Orlogsskibene fik derved det almindelige Præg, som de beholdt indtil den nyeste Tids gennemgribende Forandringer. De ovenfor navngivne Skibe, som bleve byggede efter det om­

Orlogsværftet. Dets T ilblivelseshistorie i korte Træk.*) Yecl Viceadmiral G. H. R. Z a ch a r ia e.

Den danske Flaade bestod fra dens første Tider af Landets Ind­ byggeres Skibe, d. v. s. at der, naar en Flaade skulde udrustes, gik Opbud til forskellige Havne i Riget, hvor der da udrustedes et eller flere Skibe, som da mødte paa det Sted, som Kongen be­ stemte. I den ældre Tid maatte Handelsskibene nemlig være forsynede med en kraftig Bevæbning og en stor Besætning for at kunne forsvare sig selv. Naar Togtet var tilendebragt, skiltes Flaaden ad, og Skibene med Besætning sendtes hjem igen til de Egne af Landet, hvor de hørte hjemme. Men fra den Tid af, da der kunde være Tale 0111 en særlig kongelig Skibs- flaade af nogen Betyd­ ning ved Siden af de af Byerne o. a. udre­ dede Krigsskibe, maa der nødvendigvis have været ikke blot et eller flere kongelige Værf­ ter, hvorfra Flaaden tiltaklet og udrustet kunde udgaa paa de Orlogsfarter, som Kon­ gen paabød, men til­ lige ogsaa en Vinter­ havn eller et Leje, hvor Flaaden, naar den foreløbig var sat ud af Virksomhed, kunde op­ lægges aftaklet, indtil der atter var Brug for den. Undersøgelser fra den nyere Tid have ført til at nævne Kjø- benhavn som Hoved­ station for Flaaden allerede paa E rik a f P omm e ren s Tid. Un­ der denne Konge fore­ tog Hansestæderne et Angreb paa Kjøben- havn i April 1428; efter som det var saa tidlig paa Aaret, kunde den danske kongelige Flaa­ de, som laa i Havnen, ikke medvirke ved For­ svaret, da dens Udrust­ ning vilde udkræve længere Tid. Saavel det foregaaende som det efterfølgende Aar havde Kongen ogsaa Flaader samlede ved Kjøbenhavn, men da bestod Flaaden ogsaa af Undersaatternes Skibe. Grundlæggeren i egentlig Forstand af den danske kongelige Flaade var dog Kong H ans. Under den Krig, der udbrød 1509 mellem Danmark og Lübeck, bestræbte han sig for at tilveje­ bringe en Flaade af en saadan Styrke, at den kunde maale sig med Lübeckernes. I dette Øjemed lod han bygge Skibe baade hjemme og i Udlandet, især i London, eller købte fremmede Skibe, især i England og Skotland. Blandt de hjemmebyggede Skibe vare „ E n g e le n “ og „M aria“ de største, hvert paa 400 Læster med Besætning af 500 Krigsmænd, foruden Skibsfolkene, altsaa i det Hele 600 à 700 Mand hver. Det var de største Skibe, *) Til Udarbejdelsen er hovedsagelig benyttet: Kort, Billeder og andre A kt­ stykker fra Kigsarkivet, det kongelige Bibliothek og Orlogsværftet. Endvidere A rtikler i Tidsskrift for Søvæsen af Sognepræst H. D. L in d , af Direktør ved Orlogsværftet N. E. T u x e n og Intendant B. W . J o r d e n in g , „Kjøbenhavn“ af C a rl B r u u n , „Gammelholm i ældre T id“ og „Den danske Flaade i sidste Aarhundrede“ af Kontorchef H. D e g e n k o lv samt „Vor Sømagts H istorie“ af O. E i d em og O. L iitk e n . Supplement til „Før og N u“. 1924.

handlede ny System, maa betragtes som de første Spirer, hvorfra vore S e j 1k r i g s s k i b e voksede frem til den hvori de have været kendte i de nyere Tider, gen­ nem mange Forandrin­ ger i Enkeltheder, men stadig bevarende Præ- get af sin Oprindelse. Det kan ikke be­ stemt afgøres, hvor „i Havnen“ den konge­ lige Flaade har ligget .1428, men det maa formentlig have været i Nærheden af Slottet, hvor Skibene inden- „Rævshalegattet“ kunde finde et nogen­ lunde sikkert Leje. Og det k o n g e lig e V æ rft, den første Spire til Orlogsværf­ tet, maa have været paa s e lv e S l o t s ­ øen. Endnu paa Chri­ stian den IV’s Tid fandtes her endnu idetmindste Beddin­ ger, hvorpaa f. Eks. 1597 en Galej og 1608 et Orlogsskib bleve byggede. Her bag Slottet reparere­ des, tiltakledes, ja endog byggedes Kon­ gens Skibe, og her bag Slottet, i den saakaldte G røn n e- g a a rd s H avn og se­ nere tillige i dennes Aflægger, den nye

S k ib s h a v n , maa da ogsaa det oprindelige F la a d e n s L e je søges. Men efterhaanden som det kongelige Værfts Virksomhed vok­ sede, og der tilkom flere og flere Underafdelinger af denne, blev Pladsen paa Slotsholmen for trang til de fornødne Udvidelser, og den ligeoverfor Slottet liggende B r em e rh o lm blev da udsét til Anlægssted for et nyt Værft. Dette Orlogsværftets andet Stadie er sandsynligvis begyndt allerede under Kong Hans, som jo paa mange Omraader har særlige Fortjenester af Marinens Udvikling. Lidt efter lidt fremstaar det ene Etablissement herovre efter det andet. Der anlagdes Beddinger m. m. ud imod Strømmen, Brad- bænk med Kraner, de fornødne Værksteder, og Forholdene paa det ny Værft, B r em e r h o lm s-V æ r fte t, senere kaldet Gamm el- h o lm , vare i Hovedsagen regulerede paa Kong Christian IV’s Tid. Omstaaende Kortskitse antyder, hvorledes Bremerholm med Omgivelser saa ud paa denne Tid. Den store Reberbane havde allerede forlængst fundet sin Plads, to Smedier — den ene blev senere Tøjhus og Boldhus, den anden Kirke. — Der var anlagt en Toldbod, en Admiralgaard, en Kaalhave til Værftets Behov,

4 7 Ö3 8 0