HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Sebastian Olden-Jørgensen

Foråret 1661 Det trak ud med privilegiernes ikrafttræden, og til sidst tabte man i København tålmodigheden. Der er i afskrift bevaret et meget oplysende brev fra præsident, borgmestrene og de 32 mænd til kongen.15 Det er dateret den 13. marts 1661 og er en meget direkte opfordring til Frederik III om at lade privilegierne af 24. marts 1659 træde i kraft med det samme. Borgerne begyn­ der deres brev med at minde kongen om hans to gange fremførte skriftlige tilsagn og repeterer, at han allerede to gange tidligere har modtaget henvendelser i samme sag.16 Derefter beder de om deres privilegiers konfirmation og forbedring såvel af hensyn til handelen som til »god politi«, dvs. god byforvaltning. Afslut­ ningsvis minder de gode borgere eftertrykkeligt kongen om, hvor stor en betydning København har haft, har og i fremtiden vil få for hele det kongelige hus og rigets sikkerhed. Den slet skjulte indignation er måske blevet udløst af, at kon­ gen dagen i forvejen uden at have spurgt bystyret, men derimod efter at have konsulteret statskollegiet havde reguleret Køben­ havns gaderenovation - unægtelig en sag som hørte ind under »god politi«!17 Man aner, at Københavns præsident Hans Nansen, som også sad i statskollegiet, nu først og fremmest var kongens mand. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at den oven­ for omtalte »Kiøbenhafns stads pensionarius« skulle referere til de 32 mænd og ikke til præsidenten eller borgmestrene, samt at sagen dengang gik gennem oversekretær Erik Krag og ikke Hans Nansen! Aner man en dæmpet »folkelig« protest fra de 32 mænds side? Privilegierne a f 24. juni 1661 Københavns nye privilegier bærer som de øvrige nye stænderpri­ vilegier datoen den 24. juni 1661.18 Den eller de kongelige embedsmænd, som har forfattet dem, har gjort sig stor umage for at stryge Københavns borgere med hårene. Mens fortalen til de øvrige stænders privilegier fremstiller folkets overdragelse af hele dets magt til kongen som grundet på taknemlighed for kongens fortjenester under krigen, så er det i fortalen til Københavns pri­ vilegier omvendt: det er her kongen, der udtrykker taknemlighed

118

Made with