HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Birthe Karin Fischer

Efter 3 år rager Liebe uklar med sin ansatte tøjmagermester, og han må udenlands igen for at få en ny mester. Liebe er meget util­ freds med den dårlige opførsel, hans mester havde udvist, og kan derfor ikke lade være med at godte sig over, at denne røg så meget uklar med en af de mænd, han var i ledtog med, at det endte i retten med en stor retssag. Først her fortæller Liebe, at den mester, han taler om, er Chri­ stopher Frentzel, og det kun fordi han er bitter over, at det Kon­ gelige Magasin ikke vil hjælpe ham på samme måde, som det har hjulpet Frentzel, nemlig ved i 2 år at have forstrakt ham med pen­ ge, 4 væve, og dertil have modtaget alt, hvad han kunne væve. Liebe fortæller videre med bitterhed om sin fabrik, at han »er den eneste af Landets Børn som har bragt saadan Fabriqe fra Grunden af an, med store Vanskeligheder...«! Speciel interesse har Christian Liebe's beretning om, hvordan han får forøget svendenes daglige væveindsats: I fabrikkens start kunne en svend væve 3 alen blommet vare. Svenden fik 1 skilling pr. alen. Liebes forbedring af vævene bevir­ kede, at en svend pludselig var i stand til at væve - ikke 3 alen, men 12 alen om dagen. Ikke uden grund forventede svendene, at de nu ville tjene 12 skilling om dagen, men det var ikke Liebes tanke - prisen blev nu sat ned til 1 / 4 skilling pr. alen. Naturligvis gjorde svendene oprør, men det tog Liebe koldt og roligt - de, der ikke ville arbejde for den løn, kunne jo bare gå! Det lukkede mun­ den på dem. Liebe havde nemlig ingen kolleger, der havde den samme indretning, derfor var der ingen der bød over, og arbejds­ lønnen var jo den samme, som kunne opnås andre steder. Og var man i gæld til sin mester, måtte ingen anden antage en, før gæl­ den var betalt. De fleste fabrikører forstod at have en klemme på deres arbejdere. Det Liebe forbedrer sine væve med , er den indretning , som englænde­ ren Joh. Kay opfandt i 1737, nemlig flyveskytten. I klædefabrikationen var det nødvendigt, at der arbejdede to svende på de brede vævninger, hvilket fordyrede udsalgsprisen. Kays indretning bestod af et snoretræk, ophængt i loftet eller på væven, og forbundet til en kasse i hver side af slagbordet. Disse kasser var beregnet til at opfange skytten - flyveskytten.12 Selv om tøjmagervæve var smalle enmandsvæve, var det en klar for-

144