HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Jan Buchter

registeret for Udenbys Klædebo kvarter fremgår det, at salget skete i 1813. Men den nye ejer var ikke Hans Boye, som jeg havde troet. Køberen var kammerjunker Peter Carl Friderich v. Scholten, der den 26. juni 1813 fik tilskødet matr.nr. 107. Hans ejertid blev kort, for allerede året efter overtog justitsråd og toldskriver Hans Boye ejendommen ved skøde af 5. september 1814. Hvem var denne Scholten, og var det til ham, Dahl malede de to store billeder? Peter von Scholten Peter Carl Friderich v. Scholten (1784-1854) var fra 1835 til 1848 generalguvernør over de Vestindiske Øer. Scholten huskes i dag som den, der under negrenes opstand i 1848 proklamerede, at sla­ veriet var ophævet med øjeblikkelig virkning.21 I 1813 var Peter v. Scholten 29 år. Han var oprindelig uddannet på Landkadetakademiet og gjorde derefter tjeneste ved den vest­ indiske hærstyrke. Ved englændernes besættelse af dansk Vestin­ dien 1807 blev han ført til England som krigsfange, men året efter blev han frigivet og kom til Danmark. Kort efter blev han udnævnt til sekondløjtnant a la suite i det sjællandske Jæger­ korps, hvor hans farbror var major. 1810 giftede den 26-årige Scholten sig med den lidt yngre Anne Elisabeth Thortsen (fig 13). Peter v. Scholten blev kammerjunker i 1812, og året efter, den 24. april 1813, blev han stabskaptajn. Den 28. januar 1814 tog han sin afsked fra militæret for dagen efter at blive udnævnt til vejerme- ster på St. Thomas. Hverken Scholten eller hans hustru havde familieformue. Scholtens ordinære gage måtte derfor suppleres på anden vis for at skabe en passende ramme om deres selskabsliv, som må have kostet mange penge. Det fremgår indirekte af breve fra Scholten til broderen Emil. I 1816 skriver han om, "hvad jeg har udrettet i disse år uden at have bespist og bedrukket en hoben mennesker, der dog ikke gav mine børn et stykke brød", og derefter lover han at tage skeen i en anden hånd. I et senere brev fra 1818 forsikrer han også, at han er blevet ked af de mange spise- og drikkeven­ ner og nu fører et ordentligt liv.22 Hvordan kunne det gå til, at en ung kaptajn uden stor familieformue kunne få råd til at købe Søholt?

168

Made with