HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet eller Frederik III i småtingsafdelingen A f Rolf Dahl

De fleste historisk interesserede københavnere kender årsagen til Grønnegades og Store Regnegades knækkede forløb: den, nemlig, at gaderne, der i middelalderen stødte lige ind i den gamle, bue­ de Østervold, ved byudvidelsen i midten af 1600-tallet blev ført vinkelret ud i den nyudstukne snorlige Gothersgade. Men at en lignende skæbne oprindelig var tiltænkt Sankt Gjertruds Stræde, er vel knap så mange bekendt. Den plan for bebyggelse af »Ny København«, som Axel Urup udarbejdede i 1649, og som blev approberet af Frederik den 3. samme år,1 stipulerede en gade, der skulle have Rosenborg som point de vue, og ud til denne gade, der fik navn efter slottet, skulle Sankt Gjertruds Stræde forlænges på samme måde, som Grønnegade og Store Regnegade tænktes ført ud i Gothersgade (se fig. 1). Den 11. januar 1650 befalede Frederik den 3. Urup straks at »lade begynde med Platzerne at vdstiche och Gaderne saa vitt schee kand, at frembføre, saa snart som Jorden er aaben«.2 Ud­ stikningen af Rosenborggade og det omliggende terræn var tilen­ debragt i maj,3 og området, der som del af den overflødiggjorte fortifikation var kronens ejendom, blev i den følgende tid udpar­ celleret til private. I 1651 kom Laurids Hammer i besiddelse af grunden mellem Åbenrå og Sankt Gjertruds Stræde.4 Langs Rosenborggade var længden opgjort til 74 alen (46,6 m), og fra hjørnet »och til den bucht udi St. Giertruds stræde« var der 25 l/ i alen (16 m). Hammer, der siden 1630 havde ejet en del lejeboder i den middelalderlige del af Sankt Gjertruds Stræde,5 kom dermed i besiddelse af et sammenhængende område fra nutidens Kultorv til Reformert Kirke (se figur 2). Laurids Hammer var en af tidens fremtrædende mænd. Sit omfattende købmandskab drev han fra sin gård i Gammel Strand (nuværende nr. 36),6 men han ejede desuden et hus på Slotshol-

45

Made with