HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Kirsten Lindberg

eller baghus. I overordentlig mange tilfælde var bræddeskurene sammenbygget, således at både gavle og bagvæg var fælles, hvil­ ket indicerer samlet opførelse, uden at dette dog udelukker muligheden for en senere fornyelse. I alt var der 75 bagbygninger på de 65 ejendomme, 28-30 af dem var af bindingsværk, resten brædde- eller fjælleskure. Syv oply­ stes at have tagsten (tegl) på taget, 16 brædder; resten er uoplyste, men deraf må hovedparten antages at have været teglhængte. Det var nemlig med disse som med alle andre vurderinger sådan, at selvfølgeligheder ikke blev medtaget; derfor nævntes aldrig forhusenes tage, med mindre da de var udstyret med skifer eller måske ligefrem kobber, for tegl var det næsten enerådende og derfor unødvendigt at nævne. Det gjaldt også for alle de bagbyg­ ninger, som ikke havde karakter af skurbebyggelse, hvorfor man også undlod at angive deres tagmateriale. De syv nævnte bag­ bygninger med tagsten og de 16 med brædder var skure, ikke egentlige bygninger. 21 af bagbygningerne havde kælder, næsten alle i bindingsværkshuse. En trediedel af bagbygningerne var i to etager, især bindingsværkshuse, resten havde kun ét loft.25 Der var i alt 12 kviste, alle ét-fags og på bindingsværkshuse, og 4 bag­ bygninger havde tagvindue; en tagluge sås på nr. 230. Hele 31 af de 75 baghuse brugtes til beboelse, et enkelt på nr. 276 anvendtes som bryggers med en indmuret bryggekedel på halvanden tønde, og nr. 299 brugte sit tværhus til stald, men det var jo også et hjør­ nehus med bekvem adgang dertil. De øvrige bagbygninger var til opbevaring. Atter var det bindingsværkshusene, der skilte sig ud og var til beboelse. Det må anses for sandsynligt, at de gamle bræddeskure oprin­ delig fandtes på alle grunde, men efterhånden blev erstattet med større og bedre huse af tømmer og murværk, hvorved der var mulighed for større anvendelse. Det var fuldstændig den samme udvikling, som fandt sted overalt i byen i takt med behovet for flere boliger. Knapt to trediedele af bagbygningerne var brøstfæl- dige, lidt over hver tiende var ved magt, og for resten var vedli­ geholdelsestilstanden uoplyst. Selv et så velholdt hus som nr. 314B havde et skur, der karakteriseredes ved at være »raadet oc Brøstfeldig«. Et andet grelt eksempel var nr. 238's baghus, hvor væggene i anden etage var »udfaldende«.

66