HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Skipperboderne

prægtig og på grund af guldmalingen funklende stue fandtes et par huse længere henne ad samme gade i nr. 232 med tre to-ram­ mede vinduer med skodder, paneldøre til forstue og kammer, bræddeklædte og guldmalede vægge, loft med røde bjælker og guldlister og endelig et gammelt fjællegulv. Nabohusets stue havde vinduer ligesådan med panelskodder og panel under vinduerne; væggene var behængt med malet sejl­ dug, gulvet af fjælle og udygtigt, der var paneldøre til forstue og kammer, den sidste med et gammelt vindue over; det gamle loft havde røde bjælker og guldlister. I Laxegade var i nr. 265 en stue med tre to-rammede vinduer med panelskodder, vægpanel og hollandsk astrag om ovnen med fliser under; der var paneldør til forstuen og ordinær dør til kammeret, bræddegulv og gulmalet loft med bjælker, som var »malmoreret«. Skråt overfor havde stu­ en i nr. 271 bræddeklædning under de tre to-rammede vinduer, to stykker panel på to af væggene, mens den tredie var bar; der var gamle døre og gammelt fjællegulv; loftet var malet gråt med røde lister. Nr. 289 ligeledes i Laxegade var et istandsat hus, hvis stue havde fire-rammede vinduer med panelskodder, dobbelt panel­ dør mod forstuen og ordinær dør til kammeret. Det nederste af væggene prydedes med panel ligesom også loftet, der var gråma- let med røde lister og havde bræddeklædte bjælker. Gulvet var af brædder med fire fliser under ovnen, og bagved samme var hol­ landske sten. En tilsvarende optælling vedrørende salene afslører, at her dominerede de bare vægge ganske; 53 af 58 beskrivelser viste det, mens tre sale havde bræddeklædte vægge, én havde panel, og én var behængt med måtter. Trægulve var det mest brugte, 34 gange kaldtes de brædde- og 12 gange fjællegulve, det vil sige gennem­ snitlig lidt solidere end i stuerne. Syv sale havde murstensgulv og en enkelt astragstensgulv. Også her var ofte ikke-brændbart materiale omkring skorstenen eller under ovnen. Skorstenene, kaminerne, havde tit spejl for eksempel som i nr. 250 med blikbe­ slag. Denne sal havde adgang fra svalen ad en gammel paneldør, der var fire to-rammede vinduer med skodder, bare klinede vægge, bræddebeklædning under loftet og to af bjælkerne, astrag i ildstedet og to fliser og en del mursten under ovnen. Lofterne blev sjældent nævnt, vel sagtens fordi de var uden megen

71

Made with