HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Kirsten Lindberg

der vintappergård, »hvor Strasborg-skiltet udhænger« endnu i 1728, da enken ville sælge og derfor fik foretaget en vurdering. Hvornår huset var fornyet vides ikke, men ved vurderingen i december efter branden var det i hvert fald af otte fag med grundmur til begge gader, to etager højt og sammenbygget med sidehus af fem fag bindingsværk, to loft højt over tre fag kælder og med to et-fags kviste. Foruden vinstuen var der kun én bebo­ else.56 Desuden vides nr. 287 at være nybygget i 1724, men beskri­ velse deraf kendes ikke. Skipperbodernes særpræg Da Christian IV lod bådsmandsbyen anlægge, skabtes ikke blot stribevis af boliger for Søetatens folk, men tillige en karakteristisk bydel, selv om hvert eneste hus var af nøjagtig samme type som snesevis af småhuse rundt om i byen. Nok var det traditionelle københavnerhus af bindingsværk, men der var også mange af grundmur; her kom så en hel serie, der lignede grundmur og havde næsten alle dennes gode egenskaber uden dog at være helt så kostbar. Det vides ikke bestemt, hvor mange blændingsværks­ huse, byen rummede ud over Skipperboderne, for som regel blev alt, der ikke ligefrem skiltede med tømmeret, kaldt for grundmur eller brandmur uden smålig skelen til konstruktionen. Der var også tradition for, at småhuse opførtes i rækker, men der var aldrig før etableret en hel bydel, flere karreer, med ensartet bebyggelse. 15 næsten ens husrækker i to etager og med lange, samlende tage uden afbrydelse i form af kviste - det var ret et særsyn. Desværre vides der intet om farverne, om de understøtte­ de egaliteten eller det modsatte. Usandsynligt forekommer det ikke, at husene ved opførelsen, og så længe de har været i Kro­ nens eje, har været overstrøget eller bemalet i samme farve, gan­ ske som det gjaldt for Nyboderhusene, der opførtes med hvidkal­ kede vægge og med »god rød oliefarve« på træværket.57 Lige så troligt er det, at husene blev udstyret i omtrent hver sin kulør, så snart de blev privatejede. Med tidens gang gik helheden i opløsning. I begyndelsen kun langsomt, istandsættelsen af længe nr. XI i 1642 bragte kun lidt forstyrrelse i det stramme gadebillede ved at introducere nye vin­ duestyper. Salget af en del af husene medførte straks større indi- 82

Made with