HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Admiral Gjeddes gård

for byens genopbygning og de husvildes genhusning. I det føl­ gende vil vi koncentrere os om at skildre, hvad der skete med Kanslergården og dens park, og samle fremstillingen først og fremmest omkring en enkelt af de tre store beboelsesejendomme, som blev opført på grunden, og som i dag har postadressen: St. Kannikestræde nr. 10. Populært kaldes den »Admiral Gjeddes gård«. Det nærmest kongelige palæ, som lå på den gamle Kans­ lergårds plads, var i 1722 blevet afkøbt et medlem af familien Gjedde af den velhavende vinhandlersøn Abraham Lehn (1702- 1757), der i forvejen ejede forskellige lollandske godser. Han hav­ de i sin ungdom været nær ven af Tordenskjold. Om han nogen­ sinde har boet i længere perioder i Kanslergården, kan ikke oply­ ses. Så meget vides dog, at han lejede palæet ud til fremmede gesandter, og det var den kejserlige udsending, greve Freytag, som oplevede branden. Medens man omgående tog fat på genopbygningen af ejendom­ mene langs St. Kannikestrædes nordside, tog godsejer Abraham Lehn den mere med ro. Først i sommeren 1734 solgte han ruiner­ ne af Kanslergården med alle dens tilliggender, inklusive den særlige ret til at få tilført fersk vand, til den københavnske ind­ bygger Oluf Lange for en købesum af 1700 rdl. kurant.4 Der kan ikke være nogen tvivl om, at Lange havde gjort en god forretning. Han havde set den chance, som lå i at erhverve denne centralt beliggende grund, hvorpå der kunne opføres en række nye beboelsesejendomme, hvad der måtte være et skrigende behov for. Hvad han har tjent på handelen, kan ikke opgøres, da nogen konkret salgssum aldrig er opført i de forskellige tinglæste skøder. Som fast formel anvendes, at køberen har opfyldt den indgåede aftale med sælger, hvorefter skøde kan tinglæses. Hvem var denne Oluf Lange, som i de nærmeste år efter 1728 købte og solgte ejendomme? Bevarede dokumenter oplyser kun, at han var indbygger i København, og som titel anvendes »seig- neur«. General Ramsing kalder ham i sin oversigt over ejendom­ me i Klædebo kvarter for murermester, men han synes ikke at have taget borgerskab som sådan. Det var ikke første gang, at Lange gjorde forretninger med familien Lehn. I 1732 havde han af en yngre broder til godsejer

91

Made with