HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Admiral Gjeddes gård

Første gang man møder ham på det københavnske ejendoms­ marked er i 1732, hvor han sammen med tømrermester Andreas Knudsen har købt en mindre brandtomt i Skidenstræde, som har tilhørt postdirektør Hans Seidelin.9 Af en datter til Seidelin lånte man en mindre sum penge til opførelsen af nye bygninger på grunden.10 Obligationen tinglæstes 19. maj 1732. Den årlige rente var som regel 5%, at betale henholdsvis i juni og december termi­ ner. Om afdrag af gælden er der ikke tale, og långiveren er sikret pant i de på grunden opførte nye bygninger. I 1733 låner Lier 1000 rdl. af dronningens kabinets- og kammersekretær Carl Brandt med sikkerhed i en 3-etages ejendom i Fiolstræde.11 Der indtræder herefter en mindre pause i Liers besøg på ting­ læsningskontoret, men fra 1736 bliver han en hyppig gæst. Inden hans forretning bryder sammen omkring 1740, har han fået ting­ læst ikke mindre end 15 obligationer med sikkerhed for lånet i forskellige københavnske ejendomme. Første gang Oluf Lange træder i forretningsforbindelse med Sebastian Lier er i foråret 1736, hvor Lange skøder en parcel i Ski­ denstræde (nuværende nr. 5) til Lier.12 Parcellen måler 15 alen i bredden og 40 alen i dybden.13 Lange stiller yderligere 2000 rdl. til Liers disposition til opførelsen af et gadehus med tilliggende sidehus og baghus.14 Året efter får Lier endvidere 500 rdl. til fuld­ endelse af det planlagte byggeri. Det stilledes til disposition af viceceremonimester Lerche til Lerchenborg.15 Oluf Lange må åbenbart have fattet tillid til Liers evner som byggematador. Han beslutter nemlig at overlade Lier opførelsen af bygninger på 3 planlagte parceller ud mod St. Kannikestræde. I første omgang lader Lange et målebrev udfærdige på en parcel, der mod vest støder op til Borchs kollegium og mod nord til de to parceller ud mod Skidenstræde, der i dag har gadenumrene 7 og 5. Ind mod sidstnævnte parcel, som i forvejen ejedes af Lier, hold­ tes en smal gang åben på ca. 1 l/2 alen. Her endte den til ejendom­ men hørende vandledning. Denne gang, som endnu eksisterer mellem ejendommene, har givet anledning til en formodning om, at den oprindelig har været en gammel offentlig smøge, men den­ ne formodning er nu aflivet. Efter at det fornødne målebrev var udfærdiget, tinglæstes et skøde dateret 17. september 1736., i hvilket Lier betegnedes som

95

Made with