KampenModRotterne

13

ved Fyn! Naturligvis maa dog disse Eksempler betragtes som sene R e ­ miniscenser af »middelalderlig« Rotteforfølgelse. Rotteplagens udvikling Stillet overfor en saa underlegen Fjende, som Men- gennem Middelalderen nesket gennem hele Middelalderen maa siges at og den nyere Tid. Den have været for Rotten, kunde man tro, at denne brune Rotte erstatter gennem sin store Fo rme ring i Aarhund rede rne s den sorte. Løb maatte være bleven en uudholdelig Plage. Foruden i forskellige naturlige F jender, Ugler, Maarer, Lækatte o. s. v., som Mennesket først sent begyndte at fortrænge, h a r Rotten imidlertid haft en na tu rlig Regulator i Pesten. Denne Farso t er i første Række en y)Rottesygdom«. Rotten er overordentlig følsom for dens Smitte, og hvor en Pest raser, er Dødeligheden b land t Rotterne mange Gange større end hos Mennesket, saa stor, at man maa antage, at store Land strækn inger i Middelalderen er bleven fuldstændig rensede for Rotter efter en Pests Rasen. Kun i Perioderne mellem de enkelte Pestepidemier h a r Rotterne derfor ku nn e t tiltage i Antal og udbrede sig, saaledes, at den samlede Rottemængde kun langsomt h a r tiltaget i Middelalderens Løb. Jo længere disse pestfrie Perioder h a r været, desto stærkere h a r Rotternes For- merelse naturligvis paany kunn et gøre sig gældende. Um iddelba rt før den store Pest, den saakaldte » Sorte Død« — der udb rød i Kina i 1334 for langsomt at naa Lilleasiens Kystegne og derfra, ad Søvejen, at brede sig til Syd-Europa i 1347, Vest- og Mellem-Europa i 1348, No rd -Europa i 1349 og til Øst-Europa først i 1351 — skal det have vrimlet med Rotter i Europa. Som det fremgaar af flere Beretninger fra den Tid, troede man, at det var selve »Den Lede«, der i Skikkelse af »sorte Kæmpemus« saaede Død og Elendighed omk ring sig. »Ve den, der saa en saadan, h a n va r Døden vis«, hedder det. Man anede altsaa fuldt ud Sammenhængen, men forstod ikke at værge sig. Den sorte Død reducerede i fem Aar Europas Indbyggerantal fra 105 til 80 Millioner, og det er ikke usandsynligt, at den kostede over 100 Millioner Rotter Livet. Utvivlsomt h a r den i Middelalderens Slutning af Venetianerne genindførte Quaran tæne (40 Dages Isolering af Skibe), der i Forbindelse med den voksende Hygiejne gjorde Pestudbrudene sjældnere, ikke blot givet Mennesket men ogsaa Rotten bedre Livsvilkaar. Europas stigende Befolkningstæthed, den voksende Opdyrkning af Jorden, Op­ hobn ing a f Næringsstoffer og Industriaffald, Byernes Vækst, Skibs­ fartens Udvikling og mange and re Momenter h a r sikkert b ragt Rotte­ mængden til stadigt at tiltage i stigende Forhold, en Vækst som Men­ nesket kun i ringe Grad h a r formaaet at h æ m m e . ------- I Begyndelsen af det XVIII. Aarhund rede fik den da almindelige Rotteart, den saakaldte » sorte Rotte« (Mus ra ttu s Linné) im id lertid en uventet og frygtelig Modstander i sin Rival den » indiske « eller alrune Rotte« (Mus decumanu s Pallas), der efterhaanden h a r fortrængt og ud ­ ryddet sin Forgænger og i dens Sted udbredt sig over hele K loden!