KampenModRotterne

16

raade, bragte ogsaa efterhaanden, om end ku n saare langsomt, Spørgs- m a a le t 0111 Rotteplagens Bekæmpelse ind paa nye og mere frugtbringende Veje. Navnlig v a r det Videnskaben, der i dette Aarhund rede begyndte a t kaste Lys over Rotteplagens Betydning, ikke blot for P riv a tm a n d men for hele Samfundet. Man begyndte sporadisk at aabne Øjnene for, at Rotteplagen , trods alle de mange virkningsfulde Midler, m a n e fte rh a a n ­ den havde b rag t i Anvendelse i Kampen mod Rotten, i det liele og store var i uafbrudt stærk Tiltagende. Navnlig Zoologerne beskæftigede sig med dette Spørgsmaal. De paaviste, hvorledes den nye Rotteart, der havde oversvømmet Europa var saa langt graadigere end sin Forgænger, a t den satte sine Tænder i alt, baade animalske, vegetabilske og m in e ­ ralske Stoffer. Sam tid igt med, at den gjorde ubodelig Skade ved a t a n ­ gribe de nyttigste Husdyr og de kosteligste Varelagre, kunde den, om galt skulde være, ogsaa opretholde Livet alene ved Latringødning. Andre Zoologer h a r paavist, hvorledes den b run e Rottes Formeringsevne ikke b lo t er større end den sortes, men ogsaa i Tiltagende, saaledes, at medens den omk ring Aar 1800 højst satte 6 Unger i Verden i hv e rt Kuld, satte den omk ring 1835 indtil 15 Unger i Verden i et enkelt Kuld og i 1890 endog indtil 21 Unger i et Kuld. Man begyndte ogsaa indenfor snævrere videnskabelige Kredse at klargøre sig, at det v a r umaadelige Summer , som aarlig t lagdes øde rund t om i Kulturlandene gennem den tiltagende Rotteplage. Samtidigt begyndte and re fremragende Viden- sk a b smæ n d at fastslaa, at den b rune Rotte ogsaa paa mangfoldige Om- ra ade r r ummed e direkte Fare for Menneskets Sundhed. Man begyndte a t øjne Rottens overordentlige Betydning som Smittebærer og Forplanter a f de epidemiske Sygdomme. At Pestens Udbredelse hovedsagelig skyldes Tilstedeværelse af Rot­ ter i stor Mængde, er en Kendsgerning, man, som sagt, i Aartu sinder havde anet. I den sidste Halvdel af det XIX. Aarhund rede fremkom en Række V idenskabsmænd med de afgørende Beviser herfor. Forskellige videnskabelige Forsøg i Indien unde r de der opdukkende Pestep idem ier bragte klare Beviser for, at Rotten var den egentlige Bærer a f Pestens Smittekim, idet in tet andet Væsen viste en saadan Modtagelighed for Sm ittek imen som Rotten. Man paaviste, at det v a r den for Mennesket og Rotten fælles Loppeart (pulex irritans), der ved at forlade de pest­ døde Rotter og gaa over paa Mennesket indpodede Smitten. Derfor viste den egentlige Pest, den saakaldte Bubonpest (»Byldepest«), sig i sit tid ­ ligste Stadie som et Loppestik, der efterhaanden (hvis ikke P atien ten døde forinden) svulmede op til en større Byld. Selve Pestens Ophav, Smittekimen, identificerede og bestemte man endelig i Aaret 1894 i Hongkong, hvor Direktøren for det derværende Pasteur-Institut, F ran skm and en Dr. Jersin, og J apan e ren Prof., Dr. S. Kitasato samtidigt opdagede Pestbacillen. Man var nu kommen til fuldkommen Klarhed over Pestens Aarsag og Udbredelsesmaade, a t den skyldtes en Bakterie, der under særlige Forho ld i Pestens faste Arne

Made with