KampenModRotterne

Den organiserede Rottebekæmpelses Udvikling (1898-1921). i. 1 8 9 8 —1901 : Rottesagen rejses i København, hvor en systematisk Udryddelse iværksættes. Et Lovforslag fremsættes 1901. M e n n e s k e t s Kamp mod Rotteplagen ind traad te i en n y Æ ra — ud ­ taler den engelske Naturalist og Zoolog W. R. Boel ter i sin Bog: »The Rat Problem« (London 1909) — da Ingeniør Em il Zuschlag i Aar 1898 rejste den Bevægelse, der efterhaanden er resu lteret i, at der i de vigtigste Stater Verden over er organiseret en systematisk Bekæmpelse af Rotteplagen paa Basis af særlige Love. Ved et Agitations-Foredrag, der afholdtes den 25. Rottefarens Betydning. yjo v e m ]:)er [ Hctandværkerforeningens store Sal for de københavn ske Grundejere, startedes Bevægelsen. Ved Foredraget, der vakte stæ rk Sensation, belyste Ingeniør Zuschlag en organiseret Bekæm­ pelses almene og omfattende Betydning ved a t paavise den enorme Skade, Rotterne tilføjede Samfundet baade økonomisk og hygiejnisk. Gennem Aa rhund red e r havde Rotteplagen været i Tiltagen. Den b run e Vandringsrotte, der i henved 2 Aarhund red e r havde hærget Europa, v a r endnu frygteligere end dens Forgænger. Dens Fo rm e ring s­ evne v a r enorm og tilmed i beviseligt Tiltagende. Dens Graadighed stod i Forho ld til dens Evne til at trænge gennem alt — Glas, Jern, Staal og h a a rd s tøb t Cement undtagen. Dens Ødelæggelser r am te saa godt som alle materielle Kulturværdier og beløb sig, selv for smaa Lande, til mange Millioner aarlig. Dens Fa re som Sm ittebæ rer var endnu frygteligere, thi det var ikke blot Pesten, men Trikinosen og Dyreepidemier som Mund- og Klovesyge, Snive og mange and re Syg­ domme, der paaviseligt væsentligst forplantedes ved Rotterne. Rotteplagen var derfor et truende Samfundsonde, der maatte be­ kæmpes ud fra dette Synspunkt hvis m a n vilde forhindre, at Ondet blev utaaleligt!