KampenModRotterne

31

Disse Momenter sammen lag t klarlægger Lovens Virkning: Medens Præmieringen i et Mindretal af Landets Kommuner straks naaede fuld Effektivitet, saaledes at Rottemængden aarligt aftog med indtil 35 % , var Præmieringen i et F le rta l a f Kommunerne (grundet paa for lav Præmie eller mangelfuld Organisation af Foranstaltningerne) ikke effektiv eller naaede først a t blive dette i 3. Lovaar, saaledes at Rottetallene i disse Kommuner stagnerede eller tiltog. Derfor var Rotteantallet for 2det Lovaar m ind s t og for 3die Lovaar størst. Ihvorvel P ræm ieringen saaledes ikke naaede tilstræk- Præmieringens Nytte. E ffektivitet hele Landet over (hvilken Mangel­ fuldhed dog ikke skyldtes Systemet og kunde afhjælpes ved Lovens Re­ vision), virkede Loven dog uomtvisteligt som en meget nyttig Foranstaltning. De ca. 13 Øre, hver enkelt Rottes Udryddelse havde kostet, indvandtes rige­ ligt ved det Beløb, Rotten vilde have lagt øde! Endelig resulterede P ræmieringen i Tilvejebringelsen af en nyttig og paalidelig Statistik, der foruden a t give de her fremførte Oplysninger om Rekæmpelsen af Rotteplagen, tillige gav tilnæ rmet Oplysning 1) om den samlede Rottemængdes Fordeling Landet over og 2) om Maximums- omkostningen ved P ræmieringen i Forho ld til en Kommunes Indbygger­ antal. A f Statistiken fremgaar nemlig, at Rotterne almindeligvis er spredt over Landet i et Tæthedsforhold, der svarer ret nøje til Bebyggelses- og Be­ folkningstætheden, og at ingen Kommuners Udgift har oversteget 15 Øre pr. Indbygger. Lovens Revision. Det blev imidlertid ikke ud fra de he r fremførte Motiverne for dens Betragtninger, at man i 1910 reviderede Loven. Lov- Ændring. givningsmagten lagde ved denne Lejlighed de enkelte Kommunalbestyrelsers Mening til Grund for Lovens Omændring. P a a en af Ministeriet udsendt Forespørgsel til samtlige Kommuners Styrelser ud talte samtlige Købstad-Kommuner og 1/ 3 a f de største L an d ­ kommuner sig til Gunst for Loven. De mange smaa Landkommuner, der­ imod, ønskede den tvungne Præmiering ophævet. Grunden he rtil fremgaar allerede af det foregaaende. I et Flertal af Kommunerne havde P ræm ieringen ikke naaet sin Effektivitet. De stigende Rottetal skræmmede. Og i Stedet for at forhøje den altfor lave Præmie gik m an da ofte den modsatte Vej ved at sætte P ræm ien et P a r Øre lavere! Dette skete allerede 1ste Lovaar. Deraf bl. a. det lave Rotteantal 2det Lovaar. E t andet Moment va r Vanskeligheden ved Arbejdets Iværksættelse i en Mængde Landkommuner. Antipatien mod Beskæftigelsen som Mod­ tager var he r saa stærk, at det var vanskeligt at skaffe saadanne. Sogne­ fogeden ma a tte unde rtiden overtage Funktionen, hvorfor han fik Uvillie mod et System, der i det hele taget øgede han s i Forvejen mange uløn ­ nede Hverv. Af væsentlig Indflydelse paa Lovændringen, var ogsaa den Omstæn­ dighed, at en obligatorisk Præmiering mentes i afgørende Grad at ude