KampenModRotterne

71 Præm ieringens national- Hvad R o ttern e angaar, er der ved Præmiering ned- økonom iske Værdi. lagt over s y v M illio n e r her i Landet, ved Præmier ikke over 1 0 Øre og for en samlet Om kostning (Lønninger til Modtagere, Transport, Tilintetgørelse af Kadaverne, Desinfektion m. m. iberegnet) af under i 1/ 2 M illio n K ro n e r. Da Rotterne er fangne eller nedslaaede i alle Aldre, kan man gennemsnitligt regne med, at de kunde have levet endnu l J/2 Aar*). Sættes den økonomiske Skade, en Rotte forvolder, til det lave Gennemsnitsbeløb af 1 Øre pr. Dag eller ca. 5 Kr. 50 Øre i halvanden Aar, har de udgivne l : /2 M illio n K ro n e r sparet Landet for et Tab af 38 '/2 M illio n K ro n er. Her er endda gan ske set bort fra den Y n gel, som Rotterne endnu kunde have sat i Verden, om de ikke var bleven forfulgte som Følge af den udsatte Præmie. Det er altsaa overordeptligt in d lysen d e, at Præmieringen til enhver Tid vil være en Foranstaltning, der bringer direkte, øjeblikkelig og aldrig omtvistelig F o rd el ved de økonomiske Tab, der indspares, ligesom det er indlysende, at selv en Præmie af 1 K r . p r . R o tte ingenlunde i Princippet er for høj i Forhold til den indtjente Skade. Den skal jo desuden først udbetales, naar den døde Rotte foreligger. Hvor stor Præmiesystemets E ffe k tiv ite t afhænger ene og alene bør Præm ien væ re? af P ræ m ien s S tørrelse (jfr. Restemmelserne i Lovens § 1 og det min. Cirk.). Jo større Præmien er, des mindre er de øvrige Omkostninger i Forhold til den samlede Udgift. Medens en Præmie af 10 Øre gennemsnitligt kræver en Indsamlings- og Admini­ strations-Omkostning af et lignende Reløb pr. Rotte, vil en Præmie af 1 Krone pr. Rotte næppe kræve over 20 Øre pr. Rotte i Tillægsomkost­ ning, saaledes at Præmiens Størrelse vil kunne gøre sig langt mere gældende som Tillokkelse uden i væsentlig Grad at influere paa Ind­ samlings- og Administrationsomkostningerne. Naturligvis vilde en høj Præmie (f. Eks. 50 Øre) være meningsløs, saafremt en lavere og dog stor Præmie (f. Eks. 25 Øre) førte til en Ud­ ryddelse af et lignende Antal Rotter. Erfaringsmæssigt har det dog be­ kræftet sig, at naar Præmien øges — og som Følge deraf ogsaa Iveren hos de mange enkelte Rotteforfølgere øges —, saa øges ogsaa det Rotte­ antal, der indsamles, i et omtrent tilsvarende Forhold. Dette vil im id­ lertid kun vedblive at gøre sig gældende, indtil Præmien sættes saa højt, at Præmieringen naar sin fu ld e E ffek tivitet, d. v. s. indtil den almindelige Indfangst er bleven saa stærk, at den opvejer Rotternes Formeringstil­ vækst. Saa vil en y d erlig ere forhøjet Præmie ikke forøge det indleverede Antal, der tværtimod vil have stadig synkende Tendens. Der kan derfor ikke sættes noget fast Norm for Præmiens Størrelse. Den bør, som der staar i det ministerielle Cirkulære, der ledsagei Loven, være tilstræ k k elig stor til a t vække In teresse for R o ttern es In d fan g else elle') N ed sla gn in g eller til at fremtvinge Systemets lulde Effektivitet. Erfarin- *) En Rottes normale Levetid er tre Aar.