TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Han udviklede i 18 5 4 disse teorier i et klassisk studie over en London-epidemi. Snow fandt, at beboerne, der fik drikkevand fra en bestemt pumpe i Broadstreet, havde mange flere koleratilfælde, end de som fik vand andre steder fra. Efter at han havde foranlediget håndtaget på pumpen fjernet, og dermed brugen af denne pumpe afbrudt, døde epidemien ud. Snows indsats blev dog først langt senere værdsat. Langt de fleste læger var også i England tilhængere a f miasmateorien. Sommer I Danmark var de fleste af de læger, der 18 5 3 havde med behandlingen af kolerapa­ tienter at gøre, overbeviste om miasmateoriens rigtighed. Professor A .G. Sommer (18 0 4 - 7 1 ) har i sin bog om koleraens udbredelsesmåde (Sommer 18 54 ) spurgt alle embedslæger om miasmateorien. Nogle mente, at smitte kunne opstå, når sygdommen først var på stedet. Ingen var rent kontagionistisk indstil­ let. Blandt de ledende læger på Københavns koleralazaretter i 18 5 3 var kun dr. med. Hans Vilhelm Saxild ( 1 8 1 3 - 9 1) overbevist om smitte som eneste årsag til sygdom­ mens udbredelse. Alle de øvrige mente, at det var mindre sandsynligt, at smitten kunne spille nogen større rolle. Striden om miasma- eller kontagionteorien. I de følgende årtier gjorde epidemiologien rivende fremskridt. Næsten årligt op­ dagedes nye mikroorganismer. Internationalt søgte sundhedsmyndigheder fra forskel­ lige lande på store sanitære konferencer at opnå en enig holdning til de epidemiske sygdomme. Der var dog meget, der skilte landene fra hinanden. I England var man tilhænger af miasmateorien, som også passede bedst til landets vældige udenrigshandel og udstrakte kolonirige. De fleste fastlandsmagter, og især de, som havde havnebyer ved Middelha­ vet, var tilhængere af en form for karantæne, i hvert fald for de skibe, der kom fra Det fjerne Østen, hvor koleraen havde sit hjemsted. Efterhånden nåede man frem til et sy­ stem med sanitære inspektører, som kontrollerede sundhedstilstanden på de skibe, der kom fra Indien, og som ville benytte middelhavshavnene. Selv efter at Koch i 188 3 havde opdaget koleravibrionen, og man derfor skulle synes, at kontagionisterne skulle få medhold, lykkedes det som nævnt Pettenkofer at indføre koleravibrionen i sin miasmatiske teori. På kongressen 1885 i Rom nåede man ikke til enighed, og spørgsmålet om kolera­ vibrionen blev slet ikke berørt. 1892 i Venedig nåede man internationalt en art overenskomst, idet man sluttede af­ tale om karantæne for kolerasmittede skibe kommende vestfra. Samtidig tilføjedes en særlig instruks vedrørende kolera i overenskomsten »Cholera is contained in the digestive tracts of patients, its transmission is effected principally by the digestions and vomited matter and consequently by linen clothing and soiled hånds». Ved kongressen i Dredsen 1893 og kongressen i Paris 1894 blev spørgsmålet om koleraens årsag igen taget op. Pettenkofer og hans tilhængere mente stadig, at kolera­ vibrionen alene ikke var nok til at fremkalde sygdommen. Først 1894 ved kongressen i Paris måtte Pettenkofer indrømme, at koleravibrionen var den egentlige sygdomsårsag. Diskussionerne fortsatte dog længe efter, men med stadig færre deltagere. Bakteriologien var for alvor slået igennem. 1907 stiftedes et internationalt kontor »Office Internationale d Hygiene Publique». Dette kontor skulle overvåge, at de internationale aftaler om karantæne for smitsom­ me sygdomme blev overholdt. 17 Bakteriologiens sejr.