TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Baktieriologien havde sejret. Miasmateorien blev forkastet. Man mente nu ikke længere, at de forskellige hygiejniske indgreb var så påkrævede, når blot man sørgede for at desinficere levnedsmidler og drikkevand. Infektionsteorien blev omkring 19 00 udvidet ved indførelsen a f immunologien. Elie Metchnikoff (18 4 5 - 19 16 ) opdagede leucocytterne og deres phagocyterende evne og skabte dermed gmndlaget for den cellulære immunitet (Singer & Underwood 1962 p. 4 10 ). 1888 havde Piere-Poul Emile Roux ( 18 5 3 - 19 3 3 ) i samarbejde med Alexandre Yer- sin (18 6 3 - 19 4 3 ) opdaget, at den filtrerede kultur a f difteribakterier indeholdt et stof, som gav alle difteriens symptomer - et toxin. På Kochs laboratorium i Berlin opdagede Emil A d o lf von Behring (18 5 4 - 1 9 17 ) i samarbejde med Shibasaburo Kitasato ( 18 5 2 - 19 3 1 ) i 1880 tetanus-antitoxinet. Paul Ehrlich (18 5 4 - 19 15 ) udgav 189 7 arbejdet om standardisering a f specielt dif- teritoxinet (Singer & Underwood) 19 6 2 p. 434). Desuden fremkom her for første gang hans sidekædeteori, der forklarede antitoxin eller toxin-cellereaktionens specificitet. Nævnes må også Thorvald Madsen (18 7 0 - 19 5 7 ), der i 19 0 2 sammen med August Arrhenius (18 5 9 - 19 2 7 ) udgav et arbejde om antitoxins natur. Disse arbejder førte til et nærmere studie af sensibilitet og hypersensibilitet og senere til seroterapi a f navnlig difteri og tetanus. Der var igen Paul Ehrlich, der med de specielt virkende toxiner kom til det stand­ punkt, at specifikke substanser virkende på de enkelte bakterier måtte kunne fremstil­ les - kemoterapeutika. Man havde siden omkring år 150 0 brugt kviksølvpræparater mod syfilis og siden 16 30 kinin mod malaria. De nye studier førte først til fremstilling a f salvarsan 19 1 0 og 19 3 5 til de første sul­ fonamider (Gotfredsen 19 7 3 p. 539). Kemoterapeutika De mest afgørende landvindinger nåedes dog først 19 28 , da Alexander Fleming ( 18 8 1 - 19 5 5 ) opdagede penicillinet. Det blev dog først benyttet i klinikken 19 40 De følgende årtier fremstilledes en lang række stoffer, nu kaldet antibiotica. I 19 5 0 ’eme og 19 6 0 ’erne fortsatte udviklingen a f antibakterielle midler. De mindre giftige sulfonamider, antituberkulosemidlerne PAS (para-amino-salisylsyre), isoniazid og streptomycin kom nu. Senere opdagedes de syrestabile penicilliner, der kunne doseres per os og herefter penicillinaseresistente penicilliner, der egnede sig til at bekæmpe de penicillinasepro- ducerende stafylokokker. Nogle a f de nye stoffer havde et meget bredt mikrobiolpgisk spektrum. Det var muligt med en kort kur helt at omstemme mikrofloraen både på ydre og indre over­ flader. Følgerne blev undertiden nye infektioner med hidtil ikke patogene bakterier eller andre mikroorganismer, der havde den egenskab, at de var resistente mod de be­ nyttede antibakterielle midler. Hospitaler fik deres »husstammer». Især viste nogle stafylokokstammer sig besværlige ved at give sårinfektioner post­ operativt undertiden spredt ved fumnkler og småabscesser hos personalet på afdelin­ gerne. Polioepidemien i 19 5 2 viste, at personer i gode sanitære forhold og god almentil­ stand ofte blev unddraget den »naturlige» immunisering ved tidligt i livet at være blevet skånet for møde med almindelige vira og bakterier. Disse personer manglede mod­ standskraft da polioepidemien kom. 18 Immunologi Antibiotica