TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

te den fattige del a f Stockholms befolkning udenfor byen. Det blev dog, ligesom i Danmark, ved forslaget.

Man lavede nødkirkegårde udenfor voldene, hvor også to pestlazaretter oprettedes. Som i København var der hurtigt mangel på levnedsmidler og brændsel. Nøden blandt folk var stor. En førstehåndsberetning om pestepidemien i Sverige har man, som tidlige­ re omtalt, fra Magnus Gabriel Block. Han studerede først i Uppsala, senere opholdt han sig over 1 1 år i udlandet. Han besøgte universiteter især i Tyskland og Italien. Tre år var han ansat hos den toscanske storhertug i Florens. På en ny udenlandsrejse besøgte han København (17 0 1-0 2 ). Han tog medicinsk doktorgrad i Harderweijk i Holland, men var ellers mest i England. 17 0 3 blev han provinsiallæge i Öster Götland med bolig i Norrköping, hvor han blev til sin død (Lindroth 19 7 3 ). På grund a f sit talent for sprog (han talte 1 1 og skrev 13 ) blev han desuden udnævnt til rigstranslatør med kan­ cellirådsværdighed. Han var en særpræget personlighed, der aldrig skyede strid og ofte lagde sig ud med folk. I sin bog »Åtskilliga Anmerkningar öfver närvarande Pestilentias Beskaffenhed, Motande, Botande och Åtroande uti Öster Götland» (Block 1 7 1 1 ) gør han rede for pestepidemien i sin b y Norrköping 17 1 0 . Bogen modsvarer Böttichers afhandling. I modsætning til denne bog er den skrevet på svensk, ikke latin, vel nok fordi den først og fremmest henvender sig til det svenske Collegium Medicum og Karl X II. Ligesom Bötticher lægger han ikke skjul på egne for­ tjenester. De mange, han er kommet til at behandle i tide, er alle blevet helbredt. Han kunne tidligt i epidemien tilbyde magistraten at helbrede samtlige pestpatienter for en fast pris, et tilbud magistraten dog ikke tog imod. Bogen indeholder iøvrigt et afsnit om forebyggende midler (de samme som fra de danske skrifter: eddike, rygning, måde­ hold med mad og drikke etc.). Et afsnit handler om symptomer på pest. Dette afsnit er så detaljeret, at man uden vanskelighed tør stille diagnosen bubonpest alene på hans beskrivelse: forløbersymptomer som rystelser, indvendig hede, hovedpine, svimmelhed, angst, mathed tørhed i munden, senere symptomer som hævelse i armhuler, lysker, blærer og store karbunkler stigende til grænseløse sår, pletter så store som peberkorn, røde og blå streger på kroppen og petekkier. Han nævner, at mange i begyndelsen af epidemien dør, uden at disse symptomer når at udvikle sig og, at ofte et helt hus uddør på en gang. I et kapitel prøver han på at opstille prognostiske tegn for de syge, idet han pointerer, at symptomer, som man nu ville kalde encephalitiske (dyb narkotisk søvn, raseri, delirium), næsten altid medfører døden, mens veludviklede buboner er et tegn på bedre prognose. Kapitlerne om behandling adskiller sig ikke væsentligt fra kapitler­ ne i de danske pestvejledninger. Ligesom de danske vejledninger giver Block dels ud­ førlige recepter beregnet for rige, dels nemme husgeråd med medikamenter, der kan skaffes a f selv fattige. Block skildrer, hvordan han i nærværelse a f ti medlemmer a f magistraten lod stads­ kirurgen udføre sektion på en pestdød 2 2 . 1 1 . 17 1 0 . Bogen slutter med 28 sygehistorier, som er detaljeret beskrevet. Man kan ikke tvivle om Blocks kliniske færdighed eller erfaring. Isberg har givet en god skildring af pestepidemien i Malmø 1 7 1 2 baseret på mate­ riale beliggende på Malmøs stadsarkiv (Isberg 1898 pp. 206-82). Malmø menes at have haft ca. 2.300 indbyggere, hvoraf ca. 50 % døde under epide­ mien, således at der endnu 17 2 7 kun var 15 0 0 indbyggere. Ansvarlig for bekæmpelse a f epidemien var Burenskjöld (den samme som nævnt under epidemien i Stockholm). Han sørgede for, at magistraten i byen kom til at delta­ ge i det organisatoriske arbejde. Iøvrigt ordinerede han en pestmedicus, tre pestkirurger samt to pestpræster til at tage sig a f de syge. A f disse døde medicus, de to kirurger og den ene af præsterne. Til pestlazaretter anvendtes flere små huse indenfor voldene bl. Barnhuset, som ellers brugtes til forældreløse bøm. Også i Malmø kneb det med kirkegårdsplads. Man søgte at finde en begravelsesplads udenfor voldene, men måtte under epidemiens højdepunkt give tilladelse til, at folk selv måtte begrave deres døde i egen have. Pesten i Sverige kunne ikke isoleres til hovedstaden. Epidemien begyndte som an­ ført i Stockholm, hvor 20.000 a f byens ca. 60.000 indbyggere døde. I løbet a f januar 82