Erindringer_1937

95 Det var Læseaar, der fulgte i mit nye Studereværelse i Hovedvagts­ gade, men med bevægede og indholdsrige Oplevelser udadtil. Jeg blev selvfølgelig en næsten daglig Gæst paa Det kgl. Bibliotek, der endnu for Læsesals og Udlaans Vedkommende var installeret un­ der meget primitive Forhold i Tøjhusgade. Ved Læsesalens runde Bord var der i det allerhøjeste Plads til en Snes Mennesker. Inspektør var A. C. Larsen, de liberales Fører i Studenterforeningen. Som Theodorus udfoldede han et teologisk-filosofisk Forfatterskab af Værdi. Han var morsom at tale med, fyldt med Historier — ikke altid elskværdige — om Tidens ledende Personligheder. Bag sin Skranke sad han og ind­ sugede Nyheder fra alle de besøgende paa Læsestuen og udvexlede sine egne med dem. Han var en virkningsfuld Taler, god i Riposten, men hans Studenterpolitik var en Ørkenvandring. Den lille Mand med det skarpe Blik bag Lorgnetterne og den raske Gang var en Personlighed, der satte sine Mærker. I Udlaansværelset administrerede Digteren Ernst von der Recke Ud- laanet. Han var ikke den rette Mand paa den rette Plads, ligesaa lidt som hans Digterbroder paa Prosa, Carl Brosbøll — Carit Etlar — havde været det før ham. Recke, som jeg langt senere kom i ven­ skabelig Forbindelse med, var snart overordentlig opfarende, snart henfaldende i dybe, lyriske Overvejelser. Han vilde nødig ud med Bøgerne — først efter et højtideligt Løfte om hurtig Tilbagelevering fik jeg Lov at laane Henrik Hertz’ „Anonym Nytaarsgave“ fra 1832, hvori „Trolddoms“ Forfatter, P. V. Jacobsen, havde skrevet en Novelle „Mødet i Dyrehaven“ — og han hersede forfærdelig med det aldrende Bud Larsen. Johannes Marer har ubarmhjertig skildret Recke ved Udlaanet i en af sine satiriske Artikler, under Mærket Poul Fasting. Overfor Recke sad ved Pulten en anden „Assistent“ — Julius Martensen, Biskoppens Søn. Han havde været indviklet i en ubehage­ lig Polemik med Edvard Lembcke angaaende sin paa Det kgl. Theater anvendte Oversættelse af Shakespeares Tragedie „Cymbeline“ , men naaede senere mere Held med sin store Udgave af Holbergs Komedier, der i Indledningerne indeholder adskillige skarpsindige Iagttagelser, foruden ikke saa lidt Gætteværk. Hans rødmossede Ansigt og lang­ somme Person udtrykte en mærkelig Blanding af Velvære og Gna­ veri. Naar Recke kastede en Seddel over til ham paa en Bog, han skulde hente, ømmede han sig med mange Ak’er og Naa’er, kom om­ sider med stort Besvær og Langsomhed ned af den høje Kontorkrak og forsvandt med en arrig Mine i det allerhelligste. Nedenfor Udlaanet sad stud. mag. H. O. Lange, den senere Over­ bibliotekar, der ofte underholdt sig med Overbibliotekar Chr. Bruun, der sammen med Bibliotekar Weeke ogsaa opholdt sig i det snævre Rum — noget andet Privatkontor havde Overbibliotekaren ikke. Men saa kunde han ogsaa følge med Laantagernes Adfærd, og hvis f. Ex. en Dame gjorde for meget Kvalm, fordi hun ikke kunde faa en Ro­ man til Laans, indfandt Overbibliotekaren sig i egen høje Person