Erindringer_1937

99 Et andet Valgmøde, jeg erindrer, fandt Sted i Dansesalonen „Kæden“ i Dronningens Tvergade — i 3die Kreds, hvor Digteren C. Hostrup, der ved Provisoriets Udstedelse havde offentliggjort det gribende Digt „I Farens Stund“ , stillede sig mod General Tvermoes. En ung Smedesvend optraadte og anbefalede Hostrup med de Ord: „Saa vil jeg anbefale Dem at stemme paa denne hersens Hostrup, for han skal efter Sigende have skrevet adskillige nette Smaating“ . Disse Ord vakte Jubel. Et Par Dage før Valget, Søndag den 23de Januar, opførtes Holger Drachmanns Eventyrkomedie „Der var engang — “ første Gang paa Det kgl. Theater. Drachmann, der havde digtet Studentersamfundets Slagsang: „Nye Tider, nye Tanker, trods dem, hvo, som vil!“ , led paa dette Tidspunkt under en af sine Depressionsperioder og havde forraadt gamle Venner. Han havde staaet paa Garderhøj fortet hin 27de Marts 1886, da den frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar foretog sit skandaløse første Spadestik. Han havde ladet sig hylde af de gamle i Studenterforeningen, hvor han i Extasen tabte sit nye Ridderkors, og han havde i „Dagbladet“ ytret antisemitiske Tilbøjeligheder. Hvor kunde han egentlig vente andet, end at „Poli- tiken“ gav ham den Anmeldelse af „Der var engang — “ , han for­ tjente? I Studentersamfundet var der god Stemning for at pibe Styk­ ket ud. Jeg var i Theatret og hyssede af al Kraft, til Forargelse for de omkringsiddende i Parterret. I sin hysteriske Glæde over Valg­ dagens Udfald skrev „Nationaltidende“ senere, at man rundt i Byen hørte glade Vælgere synge „Vi elsker vort Land“ . Til denne Sang føjede Drachmann senere en Hyldest til den russiske Kejser! Ja — Valgdagens Udfald i København Fredag den 28de Januar var ikke opløftende for Oppositionen. Forhaabningerne om nye Sejre blev grundig skuffede. Mod Forventning blev Hostrup ikke valgt i 3die Kreds. Jeg overværede Valghandlingen i Casino, hvor en menig Vælger spurgte Hostrup, om han vilde medvirke til Kongedømmets Afskaffelse? Ved disse Ord mistede Valgbestyrelsens Formand, Kri­ minalretsassessor, senere Højesteretspræsident Niels Lassen helt Be­ sindelsen og fratog dirrende af Raseri Vælgeren Ordet. I 1ste Kreds faldt Herman Trier for Overretsassessor Florian Larsen, Biskop Martensens Svigersøn. Da hans Kandidatur var blevet bekendt, ironiserede I. K. Lauridsen — der i mig havde en ivrig Til­ hører, naar han i en snæver Kreds udviklede sine drastiske Betragt­ ninger over politiske Forhold og Personligheder — en Aften i Studen­ tersamfundet over „den højtbegavede Florian“ , som Biskoppen havde kaldt sin Svigersøn. Han blev dog kun et flygtigt Meteor paa den politiske Himmel. I 7de Kreds faldt G. Hage for Højesteretsadvokat Halkier, „en dramaturgisk Spækhøker“ , som Edvard Brandes be­ nævnede ham under Behandlingen af Theaterloven i Folketinget i 1889. Men det gik Halkier, som det gik Florian Larsen og Maler­ mester Jensen — Vælgerne kunde kun bruge dem i en eneste Valg­ 7 *