Erindringer_1937

1 0 2 hvem jeg boede, saa venlig var han, vidste ikke, hvor godt han vilde indrette alt for mig. Blandt Deltagerne var Herman Trier, Winkel- Horn, Johan Ottosen, Niels Tang, Ove Rode, Jacob Jacobsen, C. C. Clausen, Axel Thomsen, Daniel Jacobsen og hans som ung bortrevne Fætter Robert Hirschsprung, Hugo Halberstadt og mange andre. Et gammelt Billede, taget efter Hjemkomsten i Gaarden ved Det v. Westen’ske Institut paa Nørregade, hvor nu „Adlon“ domicilerer, fastholder Erindringen om denne Udflugt og dens Deltagere, af hvilke kun faa er tilbage. Ved Skovfesten var der blandt Talerne en, som ved denne Lejlig­ hed holdt sin politiske Jomfrutale — Ove Rode, endnu ikke fyldt 20 Aar. Han havde vistnok forinden raadført sig med Johan Otto­ sen, hvis kloge Bedømmelse af Situationen i disse Aar kom saa mange til Gode. Rode talte koncist og bestemt, han gav Udtryk for Ung­ dommens Fornemmelse af, at Førerne var raadvilde og ikke turde tage Konsekvenserne af den herskende Krise. Jeg har ved Rodes 60 Aars Fødselsdag i 1927 gennemlæst „Politiken“ s Referat af Mødet og fundet en anerkendende Fremhævelse af „Student Rodes“ Tale. Da han just paa sin 60 Aarsdag d. 31te August 1927 blev hædret med den store Fest, havde han omtrent samtidig kunnet fejre 40 Aars- dagen for sin Indtrædelse i dansk Politik. Som sin Broder Helge var han tidlig moden og erfaren. Jeg husker, at han og jeg en Dag, han denne Sommer besøgte mig i Charlottenlund, gik en Tur sammen op i Ordrup Krat, forbi Skov- gaard, hvor han paa sin Faders Højskole havde tilbragt sine Drenge- aar, for begge at føle vor Indignation blusse ved Synet af den Van­ dalisme, det provisoriske Bahnsonske Fæstningsanlæg paaførte det skønne Krat — just paa det Sted, hvor Erik Skrams Fortælling „Gertrude Colbjørnsen“ begynder. Der var hugget ud i Træerne paa Skrænten ned mod Mosen, Skinner var nedlagt, Tipvogne kørte frem. Ødelæggelsen skred frem Dag for Dag, Overrislingen forberedtes, Kassematter indrettedes. Vreden kogte op i os. Nylig havde man sat Kronen paa Lovløsheden ved Garderfortanlægget. Senere, da Oberst Colding, der just ikke havde opfundet Krudtet og derfor blev en vær­ dig Efterfølger af Kammerherre Rosen i Lyngbykredsen, sekunderet af den fanatiske Forsvarsagitator, Ophavsmanden til „Den frivillige Selvbeskatning“ , Grosserer Wilhelm Nissen, hvis Karakteristik A. D. Jørgensen kort og køligt, men udtømmende har givet i sine Erindrin­ ger, indledede en Forsvarsdiscussion i Studentersamfundet, fik alle vi unge et tilstrækkeligt fyldigt og for altid bestemmende Indtryk af, hvad de saakaldte Forsvarsvenner førte i deres Skjold. Den liberale Vælgerforening samlede Midtsommers med vaagen Sans for Aktualitet alle Modstanderne af den Bahnsonske Fæstning, denne kolossale bluff, til stort Protestmøde i Ordrup Krat med en Procession, der udgik fra Charlottenlund Skov. I saadanne Mænd som Kaptajn Carl Th. Sørensen, Kaptajn Westrup og Kaptajn Rov-