Erindringer_1937

104 Gaden, hurtig ilende afsted med smaa rappe Skridt. Carl Ploug skrev ved Budskabet om sin gamle Kampfælles Død det smukke Digt med de fint formede Linjer:

„Ej Korset smykke tør Levitens Grav, men Danmarks Korsflag over den skal vaje“ .

Derimod lærte jeg hans Søster, Ragnhild Goldschmidt, den ledende Sjæl i „Kvindelig Læseforening“ , at kende. Hun har som bekendt skrevet den anonyme lille Fortælling „En Kvindehistorie“, som Bro­ deren udgav med et Forord. Efter nøje at have gennemlæst „Cor- saren“ med Beundring for den unge Redaktørs skaanselsløse Vid og fantastiske Lune udarbejdede jeg til „Foreningen for Oplysningens Fremme blandt Københavns Arbejdere“, et Foredrag om Goldschmidt og „Gorsaren“ , hvori jeg gav en Række Prøver paa Digterens Satire mod Enevælden, mod Christian den 8de, mod de konservative Penne­ førere og de national liberales Udvæxter, mod hysterisk Italiener- operabegejstring og Det kgl. Theaters Vaudeville-Repertoire. Efter Foredraget kom Ragnhild Goldschmidt hen til mig og tak­ kede mig — en lille, sirlig Dame, lidt pertentlig og preciøs i sin Maade at tale paa, men anerkendende i sin Omtale af mit Foredrag. Hun kunde dog ikke lide, at jeg havde kaldt hendes Broder Meyer Aron Goldschmidt — han vilde benævnes Mei'r. Interessant var det at tale med den aldrende Ragnhild Goldschmidt, der havde været sin Broder en saa trofast Støtte i hans sidste Levetid. Hun overlevede ham kun i faa Aar. Johan Ottosen, der blev Gustav Johanssens Svigersøn, drog mig nu ind i Arbejdet for den sønderjyske Sag. Sammen med H. V. Clau­ sen, hvis Sinds bundne Varme ingen kunde unddrage sig, den lige­ vægtige Niels Hjort, Erik Skram og H. I. Hannover stiftede han Stu­ dentersamfundets sønderjyske Samfund „4 S“ , der foreløbig be­ gyndte at virke gennem Artikler og Korrespondancer til den danske Presse i Sønderjylland. Jeg søgte en Dag med Hannover Foretræde hos Kammerherre Fallesen, hvem Hannover anmodede om, at Korre­ spondenterne maatte faa fri Adgang til Det kgl. Theater. Fallesen var som altid, naar fri Adgang kom paa Tale, lidet naadig. „4 S“ blev ikke velvilligt bedømt af enkelte Kredse indenfor Stu­ dentersamfundet, som mente, at man ikke skulde røre ved den søn­ derjyske Sag, hvis Talsmænd ofte viste aabenlyst Fjendskab mod Venstre. Et bevæget Optrin fandt Sted i Studentersamfundet den Aften, da Redaktør Jessen fra „Flensborg Avis“ , faa Dage efter sit Bryllup med Frk. Fibiger, havde holdt Foredrag, og Folketingsmand Jens Busk i lidenskabelige Udtryk krævede Ret for det danske Ven- streparti i Bladets Spalter. Thi „Flensborg Avis“ var baade i For­ fatnings- og Forsvarssagen estrupsk indstillet og faldt over Venstres Ordførere med ukloge og bitre Angreb.

Made with