Erindringer_1937

105 Nu vilde „4 S“ føre den sønderjyske Sag ind for Venstres Forum. Den unge H. P. Hanssen-Nørremølle var efter sit Ophold paa Askov Højskole kommen til København for at uddybe sine Studier og sætte sig ind i politiske og literære Forhold, inden han rejste videre til Europas Centrer. Der var noget lyst og forhaabningsfuldt ved hans Person — han kom sine nye bekendte venligt og tillidsfuldt i Møde. Intet usikkert eller famlende hæftede ved ham. Jeg følte, det var en ung Mand — han var da 25 Aar — som vidste, hvad han vilde og saa sin Frem­ tidsvej afstukket. Og endnu en Sønderjyde — en Fører og Vejleder — lærte jeg at kende: Sønderjyllands Repræsentant i den tyske Rigsdag Gustav Johannsen. Hvor var han jovial og sprudlende! Jeg forstod, at han undertiden kunde faa Latteren paa sin Side i den ellers saa alvorlige Rigsdagssal. Stor og bred var han med muntre Blink i sine brune Øjne. Det var vistnok ogsaa i denne Kreds, at jeg første Gang traf A. D. Jørgensen, en sjælden rolig og ligevægtig Personlighed, med en paa Selviagttagelser grundet Opfattelse af Tiden og dens Mænd. Han stod kritisk overfor Magthaverne i Datidens Danmark, misbilligede deres Forhold overfor Georg Brandes, da paany Understøttelsen, der var foreslaaet af en Række kendte Mænd, nægtedes ham,*) og havde et skarpt Blik for „Selvbeskatternes“ Udskejelser. Som Chef for Rigsarkivet søgte han paa enhver Maade at lette Ens Undersøgelser, hvad jeg selv i en bestemt Sag erfarede. Senere sad jeg mange Aftener ved Siden af ham i Det kgl. Theaters Parket, hvortil han havde faaet fri Adgang, efter at Theatrets Arkiv var ble­ ven afleveret til Rigsarkivet. Jeg lærte meget af Samtalerne med denne sjældne Mand. Nylig har jeg læst de smukke og forstaaende Breve, A. D. Jørgensen skrev til Emil Poulsen efter Kunstnerens store Roller, og hvori han viste en fin og klog Forstaaelse af Skuespilkunst. Hans uventede Død i 1897 føltes som et nationalt Tab. Medlemmer af „4 S“ samledes en Aften med Gustav Johannsen og H. P. Hanssen til et Møde paa det gamle „St. Thomas“ i Frederiks­ berg Allé. Her forhandledes der om Situationen, som den forelaa baade nord og syd for Grænsen, og under Debatten udviklede der sig et voldsomt Opgør mellem Marcus Rubin og Niels Neergaard om Hørups Stilling i dansk Politik. Det var to Retninger, to Grupper, der her tørnede sammen. „4 S“ kom paa et givet Tidspunkt ogsaa i Forbindelse med Kredse i Studenterforeningen, hvorfra Sammenslutningen „To Løver“ udgik. *) Betegnende er det, at jeg en Aften i Det kgl. Theaters Parket hørte Johan­ nes Hage i de skarpeste Udtryk bebrejde Professor Peter Hansen, at han havde underskrevet Henvendelsen.