Erindringer_1937

VI. » P ira ten« og »N y Jord«. B ek end tskab m ed A u gu st S trindberg og K nu t Ham sun. Ove Rodes »København«. Fra A thenæum . Min første Bog.

Som allerede nævnt havde Ove Rode paa Schandorph-Festen be­ budet Udgivelsen af sit Ugeblad „Piraten“ — det skulde være 80ernes „Corsar“ . Hans Venner tegnede Aktier i Foretagendet — Papirerne blev efter Forløbet af det Kvartal, Bladet oplevede, tilintetgjorte, da de ikke helt var affattede efter Lovens Bud. Udbytte gav de selv­ følgelig ikke. „Piraten“ fik et pynteligt Kontor i Mezzaninen paa Hjørnet af Østergade og Ny Østergade — her havde forinden Vexellerfirmaet Brødrene Trier resideret. Bladet blev skrevet af Ove Rode og hans Broder Helge, der trykte novellistiske Skizzer, af Gustav Esmann, der især gav Dessin’er, og dennes Ven Bondesen, af Jacob Jacobsen og Immanuel Nansen, der underskrev sine Artikler med Mærket „Bon Sens“, hvad der gav Hørup Anledning til den Bemærkning, at det var et underligt Navn for en Pirat. Jeg tror nok, Hørup med nogen Uvilje saa over Gaden fra Integades Hjørne paa dette unge Ugeblad, der muligvis kunde komme til at volde „Politiken“ Ulejlighed ved at blive betragtet som Meningsfælle. Da Hostrup havde udfordret „Pi­ raten“ ved et Angreb paa Bladets moralske Habitus, sendte Hørup gennem Esmann den Hilsen til Redaktionen, at den blot skulde tage ordentlig fat paa Hostrup, hvad der havde kunnet give „Politiken“ en kærkommen Lejlighed til at tage Afstand. Jeg var baade Aktionær og Medarbejder — jeg fulgte Udlandets Literatur i smaa bibliografiske Oversigter, der især gjorde opmærk­ som paa det unge Tysklands Skuespil og Noveller. „Piraten“ morede sig med en Række Angreb paa Studenterforenin­ gen og dens ledende Mænd, der unægtelig ved deres reaktionære og forbenede Synspunkter havde gjort sig fortjente til at blive Skive for ungdommelig og hensynsløs Satire. Følgen var, at der blev stillet Forslag om Exklusion af Rode. Denne „Henrettelse“ fandt Sted paa en extraordinær Generalforsamling, hvor Rode holdt en dejlig ud­ fordrende Tale, der nok kunde faa Klingemann, H. C. A. Lund, Julius Paludan og de andre Koryfæer til at se rødt — en Tyrefægtning, hvor