Erindringer_1937

108 Rode med overlegen Elegance plantede sin smidige Fleuret lige i Uhyrets Fjæs. Denne Generalforsamling, som selvfølgelig vedtog Exklusionen, og Rodes Tale, der blev trykt in extenso i Bladet — den var Resul­ tatet af et Samarbejde, hvori navnlig Gustav Esmann tog virksom Del — betegnede Højdepunktet i „Piratens“ korte Levetid -— Bladet kom ikke til at opleve 1888. Inden dette Aar blev skudt ind, havde jeg været virksom for at grundlægge et literært Tidsskrift. Det var en Tid med mange brogede literære Indtryk, og Gustaf af Geijerstams livlige Foredragsrække i Koncertpalæet om den mo­ derne svenske Digtning havde sat Sindene i Bevægelse. I Studentersamfundet omgikkes jeg de unge Digtere, som nu brød igennem, Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Sophus Michaélis, Oscar Madsen og Viggo Stuckenberg, hvis ridderlige Skikkelse vandt umiddelbar Sympati. I sit nydelige Hjem i en af de smaa Bygge­ foreningsgader ved Østersøgade samlede han ofte Vennekredsen. Dertil en saa lovende Kritiker og Æsthetiker som Valdemar Vedel, den grundige Literaturkender og Digter Niels Møller, der stod Johan Ottosen nær, Zoologen Bøving-Petersen, den senere Fængselsinspek­ tør Alexander Kraft, Georg Saxild, der blev Provinsarkivar, Oscar Hansen og Edvard Larsen, der begge blev Doctores philosofiæ og Folketingsmænd, Søltoft-Jensen, kyndig i fransk Literatur, Ove Rostrup, Knud Berlin, der da endnu stod tøvende paa Skillevejen, delt mellem juridiske Studier og æthetiske Interesser, særlig paa den russiske Literaturs Omraade. Fremdeles Stanislaus Roszniecki af polsk Herkomst, et Sprogtalent af Rang, nøje fortrolig med polsk Digtning, Ivar Berendsen, der som altid var Fyr og Flamme og havde sluttet Forbindelse med baade svenske og franske Literater. Nævne maa jeg ogsaa Alfred Ipsen, der dog hørte til en anden Aldersklasse end de andre, men sympatiserede med Sophus Michaélis. Senere kom han paa Kant med de fleste af os, da han udgav sin taabelige Bog om Georg Brandes og blev en af Reaktionens Talsmænd. Her var saaledes en anselig Kreds af unge ivrige Skribenter, som med Begejstring greb Tanken om at grundlægge et Tidsskrift, som kunde søge ad andre Veje end „Tilskueren“ . Dette syntes os for tungt i sit Stofvalg, for forsigtigt i sine Anskuelser, for akademisk i sin Form. I denne Vinter blev jeg indbudt til de Sammenkomster, Professor Høffding afholdt i sit Hjem paa Amicivej, hvor jeg desuden deltog i hans Gennemgang af filosofiske Hovedværker som Kants „Kritik der reinen Vernunft“ , og Spencers „First principles“ . De fleste af de nys nævnte tilhørte samme Kreds. Aftenen ind­ lededes i Reglen med et Foredrag om et brændende Emne, et filo­ sofisk Problem, et socialt Spørgsmaal, og en af Gæsterne fungerede som Opponent. Derefter drak man The og samtalede. Høffding var