Erindringer_1937

109 en sjælden Vært, et enestaaende Midtpunkt i denne Kreds af aands- livlig Ungdom. Han havde en ualmindelig menneskelig Forstaaelse af den enkelte, gik ind paa hans Interesser, var utrættelig til at vejlede og retlede. I Tidens urolige Bølgegang var der i dette Hjem et fast Holdepunkt for de unge, der mødte frem med deres Tvivl, deres Ønsker og Haab. Høffding hørte opmærksomt paa Planen om det nye Tidsskrift og lovede at indlede første Hæfte, hvad der selvfølgelig vilde have stor Betydning. Han skrev som Introduktion Artiklen: „Om vor Tid og dens Ungdom“ . Men nu gjaldt det om at finde en Forlægger til vort Foretagende. Johannes Jørgensen viste mig Vejen til P. Hauberg og Co. paa Købmagergade, hvor hans første „Vers“ var udkommet. For­ laget var stiftet af den som Møntexpert senere bekendte Museums­ inspektør P. Hauberg. Indehaverne var nu Boghandlerne Johan Møller, Nevø af Schandorph, og Peter Poulsen, Sjælen i Foretagen­ det, Svoger til Shakespeare-Oversætteren Vilhelm Østerberg, som jeg samtidig lærte at kende. Poulsen var en meget erfaren og interesseret Forlægger med gode Idéer. Hans Initiativ skyldtes f. Ex. Udgivelsen af „Dansk Folkebibliotek“ , der bragte værdifulde danske klassiske Bøger og gode Oversættelser af Verdensliteraturens Monumental­ værker. Desværre blev han allerede i Begyndelsen af 1889 revet bort af en Nyresygdom. Poulsen vilde ikke overtage hele Risikoen for vort Tidsskrift, men han foreslog, at alle vi unge, som forøvrigt skulde skrive gratis, teg­ nede Andele paa 50 og 100 Kr. for at sikre Udgivelsen. Og det lyk­ kedes virkelig at samle saa mange Andelshavere, at Tidsskriftet blev sikret. Men Regnskabets Dag nødvendiggjorde, at de tegnede Andele indbetaltes. Hvilket Navn skulde Tidsskriftet nu bære? Jeg havde i „Aarhus Amtstidende“ besvaret et Angreb paa den moderne Literatur med en Artikel, der krævede, at Digterne skulde huske paa den Tid, de levede i, og de Problemer, den samfundsmæssigt stillede. Bladets Redaktør, Vilhelm Lassen, Johan Ottosens Ven og samtidige, gav mig i en føl­ gende Artikel ganske Ret og brugte den Vending, at vore Digtere maatte dyrke ny Jord. Næste Dag kom Johan Ottosen til mig og sagde: Her har Du en udmærket Titel paa Tidsskriftet — det skal hedde „N y Jord“ “ . Og dette Navn blev uden Modsigelse kaaret. Men der var adskillige Besværligheder at overvinde, inden første Hæfte, som jeg signerede „paa Redaktionens Vegne“, kunde udkom­ me. Hoffenbergs Bogtrykkeri i Bagbygningen til den Ejendom, hvor P. Hauberg og Co. residerede i Stuen til Gaden — her findes nu „Mes­ sen“ — fik overdraget at trykke Tidsskriftet, der skulde udkomme to Gange om Maaneden. Og sidst i December og i Begyndelsen af Januar var Manuskripterne blevet afleverede til et Dobbelthæfte. For