Erindringer_1937

113 filosof havde henledt vor Opmærksomhed paa. Disse Forelæsninger gjorde stærkt Indtryk paa alle os unge, der senere med Spænding fulgte Brandes’ og Høffdings Polemik i „Tilskueren“ om Nietzsche og den aristokratiske Radikalisme — et bittert Ordskifte, der dog endte med, at de kæmpende sænkede Kaarderne for hinanden. Ogsaa Julius Clausen, med hvem senere fælles literære og drama­ tiske Interesser forbandt mig i et varigt Venskab, blev Medarbejder ved „Ny Jord“, der med et Digt af Oscar Madsen og en Artikel af Vald. Vedel, „Henrik Ibsens digteriske Manddomsgærning“ hædrede Henrik Ibsen paa hans 60 Aars Fødselsdag. Med stor Glæde modtog jeg et stilfuldt Brev fra Digteren med Tak for Hæftet. I Begyndelsen af 1888 fik jeg tilsendt Bidrag fra August Strind- berg, som den Gang boede i et Pensionat i Holbergsgade. Hans første Hustru, Skuespillerinden Siri Strindberg, født von Essen — en slank, elegant Dame af aristokratisk Holdning — overbragte mig dem. Strindberg var ikke nem at forhandle med og mærkelig vilkaarlig i sin Optræden. Da han vilde have den novellistiske Skitse „De smaa“ optaget, havde han f. Ex. intet svensk Manuskript at byde paa, men lod mig oversætte den fra „Neue freie Presse“ . En anden Gang gik han op paa Trykkeriet og hentede et Manuskript, der var under Sæt­ ning. Hæftet skulde ud og maatte ikke forsinkes. Jeg opsøgte Fru Strindberg i Holbergsgade og bad hende indtrængende om at inter­ venere. Saa først lykkedes det at faa Manuskriptet afleveret paany og dets Sætning tilendebragt. Strindberg, der efter „Giftas“-Processen følte sig utryg i Sverige, havde i København forsøgt et nyt literært-dramatisk Fremstød. Her udgav han i 1889 paa dansk — i Peter Nansens Oversættelse — For­ tællingen „Tschandala“ , hvis svenske Manuskript forsvandt, saa Bogen senere hen maatte offentliggøres paa svensk i Oversættelse fra dansk. Men allerede i December 1887 fik paa Casino hans Drama „Faderen“ sin Ur-Opførelse med H. R. Hunderup i Titelrollen og efter mange Indstuderingsbesværligheder, som to fra modsatte Lejre til­ kaldte Mænd som Edvard Brandes og Andreas Buntzen paa forskellig Maade søgte at overvinde for Digteren. Denne rystende Tragedie spilledes i Løbet af de faa Opførelser, den naaede, sammen med to saa udprægede Casino-Stykker som den fra tysk bearbejdede Farce „En Tur til Marienlyst“ og Erik Bøghs Sangspil „Mumbo Gumbo Gong Gong den store“ , unægtelig en Sammenstilling, der nok kunde ærgre Strindberg. Hans Forsøg paa en Aften i Casino at oplæse sit skønne Digt, „Somngångernåtter“ , mislykkedes totalt — det var umu­ ligt at høre et Ord af, hvad Digteren sagde. Han bøjede sit Hoved helt ned i Manuskriptet. Det var da en højst utilfreds og pessimistisk stemt Digter, jeg i April — det var den 20de — 1888 traf ved Bellevue. Han var paa dette Tidspunkt flyttet til Taarbæk, og jeg havde truffet Bestemmelse om et Møde med ham. Vinteren 1887— 88 havde været en af de stren- Mennesker og B egivenheder 8