Erindringer_1937

115 Mand paa det andet Fortov fixerede ham. Eller aldeles rasende, hvis jeg foreslog ham en Sporvognslinje som hurtigere end den, han havde valgt. En lignende Lysaand, Vejleder, Lærer og Ven ejer Nutidens Ung­ dom desværre ikke. En anden svensk Digter, som „Ny Jord“ bragte mig i Berøring med, var Ola Hansson. Han havde sendt mig en større kritisk Artikel, som jeg gærne vilde have trykt paa svensk — thi „Ny Jord“ havde den prisværdige Skik ikke at oversætte de svenske Bidrag, men det viste sig umuligt for Sætterne at tyde hans Haandskrift. Den var ogsaa i sjælden Grad ulæselig. Ivar Berendsen og jeg maatte saa i en Række Eftermiddagstimer i Fællesskab løse de vanskelige skriftlige Gaader. Ola Hansson sympatiserede med Tidsskriftet og vilde forsøge paa at skaffe det Støtte i Sverige. Og jeg mødtes derfor en Dag med ham i Malmø. Han var Skaaning, Bondesøn, en varm Beundrer af Lands­ delens Natur. Hans Bog „Sensitiva amorosa“ havde just vakt ad­ skillig Forargelse. Jeg erindrer ham som en slank, blond Mand med intelligente graa Øjne. Han gav mig flere gode Idéer til Tidsskriftets Fremgang og erklærede at ville tale med Kunstmæcenen Klaés Fåhræus i Stockholm om at støtte det. Men der kom intet ud af hans Bestræbelser. Kort Tid efter vakte han almindelig Forbitrelse ved sit brutale Angreb paa Georg Brandes i Tidsskriftet „Freie Bühne für modernes Leben“ , og efter sit Ægteskab med Forfatterinden Laura Marholm gik han sine egne, fjærne Veje. Gennem Ivar Berendsen lærte jeg Forfatterinden Stella Kleve at kende. Navnet var et Pseudonym for Mathilda Kruse, senere Fru Mathilda Malling, Forfatterinden til „En Roman om Førstekonsulen“ og en Række andre Romaner, dels i historisk Iklædning, dels i Nutids­ dragt. Under Navnet Stella Kleve havde hun pur ung udgivet et Par ret dristige Noveller. Hun ydede et Bidrag til „Ny Jord“ — hun var blond og livfuld, fornøjelig at tale med. Birger Mørner skrev et enkelt Digt i „Ny Jord“ . Ham sluttede jeg varmt Venskab med — han kom ofte til København i de Aar, han var gift med en ung Dame fra Helsingborg. Senere gik han ind i det svenske Udenrigsministerium og blev udsendt Konsul i Syden. Han udviklede sig senere til en meget produktiv Forfatter, hvem Formue satte i Stand til at føre en grand seigneur Tilværelse. Han holdt en Gang Foredrag i Geografisk Selskab om sine Rejseoplevelser. Mit Møde med ham i Stockholm skal jeg senere berette om. Naar jeg nævner de nordiske Forfattere, jeg har truffet, maa jeg heller ikke glemme Karl A. Tavaststjerna, den fine finske Lyriker og Novellist, veg af Væsen, lidt paa Kant med Tilværelsen, men elskelig og sympatisk. Han staar som en af sit Fædrelands ypperste Digtere, saaledes som Werner Söderhjelm har skildret ham i sin store Bio­ grafi. 8*