Erindringer_1937

117 fundet. Emnet var „Det moderne Amerikas Aandsliv“ , og den pam- fletiske Skildring slog an — Tilhørerne tilbragte en sjælden under­ holdende Time. Da Foredraget var endt, lovede Gustav Philipsen Hamsun at overtage Forlaget af den Bog, af hvilken Foredraget var et Udtog. Ogsaa „Sult“ udkom i 1889 paa P. G. Philipsens Forlag. En af sine følgende Romaner benævnede Hamsun „Ny Jord“ . Han kunde være en kraftig og bitter Polemiker — han viste det senere ved sine Angreb paa de store norske Digtere. I Studentersam­ fundet tog han en Aften Discussionen op med Georg Brandes, der blev grundigt irriteret paa ham. Han skaanede ikke Oftedahl i sin lille Piece, og i „Redaktør Lynge“ tegnede han et ubarmhjertigt Por­ træt af en ledende norsk Publicist, der endnu lever i en høj Alder: O. Thommessen. I København fik Knut Hamsun sit literære Gennembrud. Her blev han i lang Tid et Midtpunkt i de unge Forfatteres Kreds, indtil han forsvandt som et Stjerneskud til Norge og blev de store, gamle Dig­ teres Arvtager til evropæisk Berømmelse. At han ikke har glemt sit københavnske Udgangspunkt, har jeg Beviser paa. Andre norske Forfatteres Bekendtskab gjorde jeg ogsaa gennem „Ny Jord“ . En Dag sad Christian Krohg, stor og bred i min Stue med sit muntre Smil og sit syngende Sprog. Han havde nylig sat Sindene i Bevægelse baade med sit Maleri og sin Bog „Albertine“ , der vakte samme Forargelse som Hans Jægers „Fra Kristianiabohémen“ og Arne Garborgs „Mannfolk“ — typiske Udslag af Datidens norske Mentalitet. Han havde nu skrevet en novellistisk Skildring „Hos Bernina“ , som han tilbød mig til „Ny Jord“ , og som ogsaa blev trykt dér. Dens Dristighed var paa ingen Maade overvældende, men Oscar Madsen, der den Gang i „Aftenbladet“ drev en alt andet end værdig Journalistik, „angav“ Krohgs Novelle med det Resultat, at Politiet øjeblikkelig indfandt sig paa Forlaget og forlangte Hæftet udleveret. Fremdeles Simon Hammer, der skrev den talentfulde Novelle „Oteren“ , men hvis senere Virksomhed jeg er ubekendt med, og Anarkisten Arne Dybfest, lille, spinkel og sygelig, original og bitter i sit Forfatterskab. Han døde ung. En Sommerdag i 1888 søgte en yngre Mand, mørkladen med flak­ kende Øjne, meget forbeholden i sit Væsen, mig i min Redaktionstid. Han havde en Novelle med, som han bad mig læse. Jeg fandt den uegnet og sendte den tilbage til ham. Den kunde senere have faaet stor psykologisk Interesse, thi Manden var den Farmaceut Philipsen, der i December 1889 myrdede Kontorbud Meyer. „Ny Jord“ udkom med tre Bind indtil Juli 1889, da den ledende Forlæggers Død hindrede Fortsættelsen, og desuden begyndte nu Peter Nansen sit Maanedsskrift „Af Dagens Krønike“ , og C. Riis Knudsen grundede „For Literatur og Kritik“ , I sidste Bind offentliggjorde Georg Brandes sin værdifulde Af