Erindringer_1937

118 handling „Den Heibergske Æsthetik“ , som han en Søndag Eftermid­ dag selv overbragte mig i Hovedvagtsgade, hvor han forbavset be­ tragtede mine mange Bøger. I April 1888 blev jeg som nævnt valgt til Medlem af Studenter­ samfundets Bestyrelse, hvor jeg virkede ligetil 1897, under saa dyg­ tige Formænd som Herman Trier, Alfred Christensen, Erik Skram og Johan Ottosen. Her aabnede sig et stort, nyt Felt for mig, og jeg greb ofte energisk ind i Ledelsen af Studentersamfundet — det store Møde i Casino 1889 om Retsreformen var f. Ex. min Idé. De umoderne Lokaler i Badstuegade blev restaurerede fra Grunden af, indtil vi 1894 flyttede til Nørrevold. I Udstillingsaaret dæmpedes Partistriden, uden at der dog blev opnaaet Forsoning eller Forlig: Provisoriet blev atter udstedt i April, men der var dannet et Presseudvalg i København, som skulde bygge Bro over Modsætningerne, saalænge den store nordiske Udstilling krævede enigt Samarbejde. Som sædvanlig afsluttedes Vinterens Sammenkomster hos Pro­ fessor Høffding med en Sommerudflugt. Den foregaaende havde haft Rude Skov til Maal, denne gik til Frederiksdal. Høffding var et glim­ rende Midtpunkt i disse Ture, hans Naturglæde smittede os alle. Han var sandelig ikke noget støvet Stuemenneske. Hjemturen gik ad Prinsessestien. Men vi havde ikke beregnet Tiden nøjagtig, og i det Øjeblik, vi alle kom spaserende ind til Lyngby, brusede det sidste Aftentog frem. Saa maatte hele Selskabet — længe før Rutebilers og Automobilers Tidsalder — tiltræde den lange Vandring ad Kongevejen til København. Jeg husker min egen Hjemtur ad Jægersborg Allé til Strandvejen. Prægtigt Fyrværkeri steg til Vejrs i det fjerne — en Hilsen fra en af Udstillingsaarets store Fester paa Skodsborg. Det var ogsaa Stavnsbaandsjubilæets Sommer, og i Herthadalen ved Lejre holdt Venstre en Stavnsbaandsfest med Tilslutning fra Den liberale Vælgerforening. Jeg deltog i Udflugten og gjorde Jernbane­ turen i Selskab med Festtaleren, den senere Professor i Historie Dr. I. A. Fridericia, der paa dette Tidspunkt var Bibliotekar ved Uni­ versitetsbiblioteket, og hans Hustru, som han desværre tidlig mistede. Fridericia, Adelsvældens skarpsindige Historiker, stod Studenter­ samfunds-Kredsen nær. Trofasthed og ærlig Overbevisning var le­ dende Træk hos ham. En mægtig Forsamling af midtsjællandske Bønder flokkede sig omkring Talerstolen i Herthadalen. Her var man i Midtpunktet af Sjællands Venstrebevægelse, i Bondevennernes faste Borg, hvorfra allerede i 40erne Frihedsbevægelsen havde udsendt sine første Pio­ nerer. Grev Holstein-Ledreborg var første Taler. Han bragte en Hilsen fra sin Fader, der var syg og svag, men ønskede alle velkommen. Holstein fremhævede Jubilæets Betydning og sparede ikke paa Allusioner til