Erindringer_1937

119 Øjeblikkets politiske Brydninger. Derimod var Dr. Fridericias Tale udelukkende en historisk Redegørelse for Stavnsbaandets Løsning og Forudsætninger. Han paapegede Grundlaget for det Jubilæum, der i denne Sommer samlede den danske Bondestand i Enighed. Det var en meget smuk Sommerdag, og der rørte sig et muntert Folkeliv under Herthadalens ærværdige Trækroner. Da jeg tog hjem med Toget fra Lejre Station, sad der i Kupéen en yngre Mand, som stirrede betaget ud paa Solnedgangs-Skærets gyldentrøde Farver og sagde til mig: „Hvor en saadan Sommeraften er skøn i Danmark“ . Det var Henrik Cavling, som jeg sidst havde set paa det stor­ mende Valgmøde i Lyngby. Vi kom i en livlig Samtale, morsom og paradoxal var han, med utallige Idéer, med æggende Betragtninger om Journalistikens Kaar og Tidens Mænd — Samtalen blev Indled­ ning til varigt Bekendtskab. Faa Dage efter traf jeg ham paany i Presseværelset paa den nordiske Udstilling. Sommeren 1888 bragte af Hensyn til Fremmedbesøget udenland­ ske Gæstespil. Paa Dagmartheatret sang Anna Petterson — senere Fru Norrie — flere af sine Operette-Glanspartier med svensk En­ semble (Hagman og Kloed). Et russisk Operaselskab optraadte paa Folketheatret. Det var interessant at høre den russiske National­ opera, Giinkas melodiøse „Livet for Czaren“ , hvori Medlemmer af Det kgl. Theaters Ballet medvirkede i de karakterfulde Danse, og Erin­ dringen om den herlige Basbaryton Tartakoff som Dæmonen i Anton Rubinsteins Opera af samme Navn er levende endnu. Jeg har sjæl­ den været Vidne til en saadan monumental Forening af vokale og dramatiske Evner. Mange Aar senere hørte jeg Perron paa Operaen i Dresden i dette Parti — han kunde, saa fremragende han end var, dog ikke fordunkle Mindet om Tartakoff. Og uforglemmelig staar for mig den store italienske Tragiker Rossis monumentale Othello, som han spillede i dansk Ensemble med Julie Secher som Desdemona og Johannes Marer som Jago. Men Sommerens egentlige dramatiske Udbytte for mig var det Gæstespil af Kræfter fra Deutsches Theater i Berlin, der under Adolf L’Arronges, den kendte Lystspilforfatters, Ledelse fandt Sted paa Dagmartheatret. Bebudelsen af dette Gæstespil vakte uvenlige Følel­ ser hos en Del af Højrepressen, især hos „Dagbladet“ , hvis Chauvi­ nisme havde givet sig det taabelige Udtryk at raade sine Læsere til at tale fransk til tyske Turister. „Dagbladet“ og dets Meningsfæller saa i „Landsoldaten“ og „Ridderen af Randers Bro“ deres Theater- idealer og havde i høj Grad billiget, at Kammerherre Fallesen lod den tyske Helte-Tenorist Anton Schott som Gæst synge Lohengrin og Tannhåuser med engelsk Text paa Det kgl. Theater. „Dagbladet“ s onde Vilje kunde dog ikke forhindre, at det tyske Gæstespil fik et heldigt Forløb. Allerede den første Aften maatte alle theaterkyndige beundre Josef Kainz som Romeo og den skønne Unga- rerinde Maria Barkåny, hvis Søster ved sit Giftermaal var bleven Kø-